Naviger på tidslinjen i iMovie på iPhone
Tidslinjen i iMovie er det sted, hvor du redigerer din film ved at tilføje, arrangere og tilpasse dine videoklip.
Zoom ind eller ud
Knib indad midt på fremviseren eller tidslinjen for at zoome ud, eller knib udad for at zoome ind.
Når du zoomer, kan du se flere detaljer i hvert klip på tidslinjen, så det bliver nemmere at tilpasse klip. Når du zoomer ud, kan du se flere klip på tidslinjen på en gang uden at skulle rulle, og uden at det påvirker varigheden af filmen.
Naviger hurtigt til begyndelsen eller slutningen af dit projekt
Flyt afspilningsmærket til begyndelsen af projektet: Hold en finger på venstre side af tidslinjen, hvor videoen møder kanten af skærmen.
Flyt afspilningsmærket til slutningen af projektet: Hold en finger på højre side af tidslinjen, hvor videoen møder kanten af skærmen.
Spol i video
At “spole” er en anden måde at se eksempel på et klip på. Når du spoler, flytter du manuelt frem og tilbage gennem klippet, så du kan se det i detaljer.
Hold en finger på det klip i mediebrowseren, som du vil se et eksempel på, indtil afspilningsmærket vises, og skub derefter til venstre eller højre.
Videoen afspilles i fremviseren, eller i en lokal fremviser, når du skubber.
Bemærk: Du kan bruge et trådløst Apple-tastatur til hurtigt at navigere i projektet. Se Tastaturgenveje i iMovie på iPhone.