Slet sange og andre emner i iTunes på pc
I iTunes på pc kan du slette sange, film, tv-udsendelser og andet indhold. Du kan fjerne emnerne fra dit bibliotek eller fra din computer.
Slet sange og album
Gå til appen iTunes på din pc.
Vælg Musik på lokalmenuen øverst til venstre, og klik derefter på Bibliotek.
Hvis du ikke kan se Musik på lokalmenuen, skal du bruge appen Apple Music , som du installerede på din enhed. Du kan få flere oplysninger i Brugerhåndbog til Apple Music til Windows.
Klik på emnet for at vælge det, og tryk på Slettetasten.
Klik på Slet [emne].
Gør et af følgende:
Fjern kun emnet fra iTunes-biblioteket: Klik på Behold fil.
Slet emnet fra computeren: Klik på Flyt til papirkurv. Emnet slettes, næste gang du tømmer papirkurven.
Bemærk: Hvis sangen blev fjernet fra dit bibliotek med det samme (dvs. hvis du ikke fik mulighed for at beholde filen eller flytte det til papirkurven), kan du tilføje og hente den fra Apple Music igen.
Hvis du får adgang til dit iTunes-bibliotek på flere enheder, er sange, du sletter fra biblioteket, stadig tilgængelige i iCloud, så du altid kan afspille eller hente dem.
Hvis du ikke kan fjerne en sang, skal du kontrollere, at du ikke har valgt sangen på en smart playliste, hvor “Løbende opdatering” er slået til.
Slet film og tv-udsendelser
Gå til appen iTunes på din pc.
Vælg Film eller Tv-udsendelser på lokalmenuen øverst til venstre, og klik derefter på Bibliotek.
Hvis du ikke kan se Film eller Tv-udsendelser på lokalmenuen, skal du bruge Apple TV-appen , som du installerede på din enhed. Du kan få flere oplysninger i Brugerhåndbog til Apple TV til Windows.
Klik på emnet for at vælge det, og tryk på Slettetasten.
Klik på Slet [emne].
Gør et af følgende:
Fjern kun emnet fra iTunes-biblioteket: Klik på Behold fil.
Slet emnet fra computeren: Klik på Flyt til papirkurv. Emnet slettes, næste gang du tømmer papirkurven.
Du kan skjule emner, du ikke har hentet til dit iTunes-bibliotek. (Du kan føje dem til biblioteket igen ved at hente dem).