Opret en iTunes Store-ønskeliste på Mac
Du kan oprette en ønskeliste med emner, du gerne vil købe i iTunes Store på et senere tidspunkt. Din konto debiteres først, når du køber et emne.
Det er kun dig, der kan se din ønskeliste.
Opret en ønskeliste, eller føj emner til den
I programmet iTunes på din Mac skal du søge efter en bestemt sang eller et andet emne og derefter vælge det.
Klik på pilen ved siden af prisen.
Vælg Føj til ønskeliste på lokalmenuen.
Se, køb eller fjern emner fra din ønskeliste
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge Konto > Ønskeliste.
Benyt dig af følgende funktioner:
Køb et emne på ønskelisten: Klik på prisen ved siden af det emne, du vil købe.
Hvis du vil sikre dig, at det er den rigtige sang, kan du lytte til et eksempel (30 eller 90 sekunder af sangen) ved at dobbeltklikke på sangens titel eller klikke på knappen Eksempel til sangen.
Fjern et emne fra ønskelisten: Vælg emnet, eller flyt markøren over det, og klik på knappen Slet .
Siden med ønskelisten indeholder også lister over alle emner, som du har set eller hørt eksempler på i iTunes Store eller brugt Siri til på din iOS-enhed.