Overfør filer mellem din pc og dine enheder med iTunes
Hvis du har en iPhone eller iPod touch med iOS 4 eller en nyere version eller en iPad, kan du bruge iTunes til at overføre filer mellem computeren og din enhed vha. apps, der understøtter fildeling. Det kan du gøre, hvis du f.eks. vil anbringe filer, som du opretter på enheden, på computeren, eller tage filer med dig, så du kan bruge dem, når du er væk fra computeren.
Se Synkroniser iTunes-indhold med dine enheder, hvis iTunes skal synkronisere emner automatisk.
Vigtigt: Inden du begynder, anbefales det at læse de ofte stillede spørgsmål om synkronisering i Introduktion til synkronisering i iTunes på pc.
Overfør filer mellem din iPhone, iPad eller iPod touch og din computer
Slut enheden til computeren.
Du kan tilslutte din enhed med et USB- eller USB-C-kabel eller via Wi-Fi. I Synkroniser iTunes-indhold på pc med enheder på Wi-Fi kan du se, hvordan du slår synkronisering til.
Gå til appen iTunes på din pc.
Klik på knappen Enhed øverst til venstre i iTunes-vinduet.
Klik på Fildeling.
På listen til venstre skal du vælge den app på enheden, som du vil overføre en fil fra.
Du kan få oplysninger om understøttede apps i dokumentationen til dine apps.
Gør et af følgende:
Overfør en fil fra computeren til din enhed: Klik på Tilføj, vælg den fil, du vil overføre, og klik på Tilføj.
Overfør en fil fra enheden til din computer: Vælg den fil, du vil overføre, på listen til højre, klik på “Gem til”, vælg, hvor filen skal gemmes, og klik på Gem til.
Filen overføres til din enhed eller gemmes på den placering, du valgte på computeren.
På enheden kan filen åbnes i den app, du valgte i trin 4.
Fjern en overført fil fra iPhone, iPad eller iPod touch
Slut enheden til computeren.
Du kan tilslutte din enhed med et USB- eller USB-C-kabel eller via Wi-Fi. I Synkroniser iTunes-indhold på pc med enheder på Wi-Fi kan du se, hvordan du slår synkronisering til.
Gå til appen iTunes på din pc.
Klik på knappen Enhed øverst til venstre i iTunes-vinduet.
Klik på Fildeling.
Under Fildeling på listen til højre skal du vælge den fil, du vil slette.
Tryk på Slettetasten, og klik derefter på Slet.
Vigtigt: Klik på , før du afbryder forbindelsen mellem din enhed og din computer.