Skift indstillinger for Avanceret i iTunes på pc
I programmet iTunes på din pc skal du bruge fanen Avanceret i iTunes-indstillinger for at indstille og organisere mappen iTunes Media, vælge, hvordan miniafspilleren og filmvinduer skal vises m.m.
Du kan ændre disse indstillinger ved at vælge Rediger > Indstillinger og derefter klikke på Avanceret.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Placering af mappen iTunes Media | Du ændrer, hvor sange og andre filer, som du importerer til iTunes, opbevares, ved at klikke på Skift. Du vender tilbage til filernes originale placering (Musik/iTunes) ved at klikke på Nulstil. | ||||||||||
Bevar organisering i mappen iTunes Media | Anbring automatisk importeret musik i mapper til album og kunstnere. | ||||||||||
Kopier filer til mappen iTunes Media, når de føjes til biblioteket | Kopier et emne til mappen iTunes Media, når du trækker emnet til iTunes-vinduet, eller vælg Filer > Føj fil til bibliotek. Hvis emner skal vises i iTunes, men også bevares på deres originale placering, skal du fravælge dette afkrydsningsfelt. Du kan f.eks. beholde musik, der er importeret fra cd’er, på computeren, og gemme dine videofiler på en ekstern lagringsenhed. Når du trykker på Alternativ og trækker samtidig, ændres indstillingen for afkrydsningsfeltet midlertidigt til det modsatte af den aktuelle indstilling. | ||||||||||
Del iTunes Library XML med andre programmer | Giv andre programmer lov til at få adgang til dit iTunes-bibliotek. | ||||||||||
Nulstil alle advarsler i dialoger | Hvis du har valgt “Vis ikke igen” i en eller flere dialoger (små vinduer med beskeder), kan du klikke på “Nulstil advarsler”, så beskederne vises igen. | ||||||||||
Nulstil buffer til iTunes Store | iTunes gemmer den side, som du besøger i butikken, på et midlertidigt sted, der hedder bufferen. Hvis du vender tilbage senere, kan iTunes hente siden fra bufferen hurtigere, end det kan hente den fra internettet. Hvis indholdet på en side virker forældet, kan du nulstille bufferen for at hente den nyeste version. Hvis du mener, at en side ikke åbnes korrekt, kan det hjælpe at nulstille bufferen. | ||||||||||
Nulstil podcast-id | Hvis indholdet i Podcasts virker forældet, kan du nulstille podcast-id'et for at hente den nyeste version. | ||||||||||
Vis advarsel, hvis iTunes ikke er standardafspiller til lydfiler | iTunes viser en advarsel, hvis et andet program er indstillet til standardlydafspiller. | ||||||||||
Bevar miniafspilleren foran alle andre vinduer | Bevar miniafspilleren foran alle andre vinduer, selvom du bruger andre programmer end iTunes. | ||||||||||
Bevar filmvinduet foran alle andre vinduer | Når du afspiller en film i et separat vindue, bevares filmvinduet foran alle åbne vinduer, også når du bruger andre programmer end iTunes. | ||||||||||
Vis iTunes-ikon på proceslinje | Vis eller skjul iTunes-ikonet i notifikationsområdet på proceslinjen i Windows. Hvis du viser ikonet på proceslinjen, kan du vælge at minimere iTunes-vinduet til notifikationsområdet. | ||||||||||
Slå fuld tastaturnavigation til | Betjen iTunes vha. dit tastatur, selvom iTunes ikke er det aktive vindue. | ||||||||||
Søg efter softwareopdateringer automatisk | Vis en besked, når en ny version af iTunes er tilgængelig. Bemærk: Denne mulighed findes ikke, hvis du har installeret iTunes fra Microsoft Store. Se Opdater iTunes. | ||||||||||
Send diagnosticerings- og brugsdata til Apple | Giv din tilladelse til indsamling og analyse af diagnosticerings- og brugsdata fra din enhed. Se Send diagnosticerings- og brugsoplysninger om din iPhone, iPad eller iPod touch til Apple. |