Synkroniser iTunes-indhold på pc med enheder på Wi-Fi
Hvis der er forbindelse til et Wi-Fi-netværk, og iOS 5 (eller en nyere version) er installeret på iPod touch, iPhone eller iPad, kan du synkronisere din enhed (føje emner til den fra computeren) uden at slutte den til computeren (hvis computeren og enheden har forbindelse til det samme netværk).
Når du synkroniserer automatisk via Wi-Fi, bruger din enhed de samme synkroniseringsindstillinger, som du har valgt til synkronisering via en kabelforbindelse.
Slå Wi-Fi-synkronisering til
Slut enheden til computeren.
I programmet iTunes på din pc skal du klikke på knappen Enhed øverst til venstre i iTunes-vinduet.
Klik på Resume.
Vælg afkrydsningsfeltet “Synkroniser med denne [enhed] via Wi-Fi”.
Klik på Anvend.
Når du afmonterer enheden fra computeren, vises symbolet for enheden stadig i iTunes, medmindre du klikker på knappen Skub ud .
Hvis du klikker på knappen Skub ud, forsvinder symbolet for enheden, men Wi-Fi-synkronisering er stadig slået til. Symbolet for enheden vises igen, næste gang du åbner iTunes (hvis computeren og enheden har forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk).
Synkroniser enheden via Wi-Fi
Her er nogle forslag til, hvordan du kan synkronisere trådløst, når enheden er tilsluttet det samme Wi-Fi-netværk som din computer (computeren skal være tændt):
Slut enheden til en oplader, og slut den til en stikkontakt. Synkroniseringen starter automatisk.
I programmet iTunes på din pc skal du klikke på symbolet for enheden og derefter klikke på knappen Synkroniser.
Føj emner manuelt til enheden ved at trække.
På din enhed skal du vælge Indstillinger > Generelt > iTunes Wi-Fi-synk. og trykke på Synkroniser nu. Du kan bruge enheden, mens den synkroniseres via Wi-Fi.
Bemærk: Hvis du vil gendanne enhedens iOS-software og tilbagestille den til fabriksindstillingerne, skal du slutte den til computeren.
Du kan synkronisere en enhed trådløst med flere computere, men hver type indhold kan kun synkroniseres med en computer.
Synkronisering via Wi-Fi går langsommere end synkronisering via et kabel. Hvis du slutter en enhed til computeren, mens enheden synkroniseres via Wi-Fi, fortsætter synkroniseringen via kablet. Hvis du afmonterer enhedens kabel fra computeren under synkroniseringen, stopper synkroniseringen, selvom Wi-Fi-synkronisering er slået til.