Afspil film og andre videoer i iTunes på Mac
Brug iTunes til at afspille:
Film købt eller lejet i iTunes Store
Tv-udsendelser købt i iTunes Store
Musikvideoer købt i iTunes Store
Kompatible videoer (f.eks. H.264 eller MPEG-4)
Afspil en video
I programmet iTunes på din Mac skal du gøre et af følgende:
Afspil et emne fra dit videobibliotek: Vælg Film eller Tv-udsendelser på lokalmenuen øverst til venstre, og klik derefter på Bibliotek.
Afspil en musikvideo: Vælg Musik på lokalmenuen øverst til venstre og derefter Musikvideoer i indholdsoversigten til venstre.
Dobbeltklik på videoen, eller vælg den og klik på knappen Afspil (eller brug Touch Bar).
Videoen afspilles i et nyt vindue, som du kan flytte og ændre størrelse på.
For at kontrollere afspilningen af video skal du flytte markøren over afspilningsvinduet, så knapperne (Afspil/pause, Lydstyrke osv.) vises.
Brug undertekster og andre lydspor
Nogle videoer indeholder undertekster, closed captioning og andre lydspor (f.eks. spor på andre sprog).
For at skifte indstillinger for lyd og undertekster, mens en video afspilles i programmet iTunes på din Mac,skal du gøre et af følgende:
Vælg Betjening > Lyd og undertekster > Indstillinger.
Flyt markøren over filmen, indtil betjeningsmulighederne vises, klik på knappen Undertekster , og vælg derefter en mulighed.
Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du også trykke på Undertekster.
Tip: Du kan tilpasse billedtekster og undertekster ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed og derefter klikke på Billedtekster. Se Apple-supportartiklen Du kan ændre undertekster og lydsproget for film og tv-udsendelser iTunes Store.
Se iTunes Extras
Nogle film i iTunes Store har iTunes Extras, en udvidet filmoplevelse med bonusindhold, eksklusive interviews, videoer, fotografier m.m. Film med iTunes Extras har et mærke i iTunes Store og i dit iTunes-bibliotek.
I programmet iTunes på din Mac skal du, hvis du vil se iTunes Extras i film, som har denne funktion, gøre følgende:
Klik på filmens iTunes Extras-mærke i dit iTunes-bibliotek (eller brug Touch Bar).
Hvis du ikke kan se din video, når den afspilles
Videoer afspilles som standard i iTunes-vinduet. Hvis du har ændret placeringen til et separat vindue, kan iTunes-vinduet evt. blokere det vindue, som videoen afspilles i. Prøv et af følgende:
Flyt iTunes-vinduet på din Mac.
I programmet iTunes på din Mac skal du klikke på Vindue på menulinjen og vælge din video, hvis den vises.
Videoer, der er købt i iTunes Store, kan kun vises i iTunes og QuickTime.