Betinget markering af celler i Keynote på iPhone
Du kan få Keynote til at ændre udseendet på en celle eller teksten i den, når værdien i cellen opfylder visse betingelser. Celler kan f.eks. blive røde, hvis de indeholder et negativt tal. Du ændrer udseendet på en celle på basis af dens celleværdi ved at oprette en regel til betinget markering.
Tilføj en markeringsregel
Gå til appen Keynote på din iPhone.
Åbn præsentationen med en tabel, og vælg en eller flere celler.
Tryk på , tryk på Celle, og tryk derefter på Tilføj betinget markering.
Tryk på en type regel (tryk f.eks. på Tal, hvis celleværdien skal være et tal), og tryk derefter på en regel.
Indtast værdier til reglen.
Hvis du f.eks. valgte reglen “dato er efter”, skal du indtaste en dato, som datoen i cellen skal efterfølge.
Tryk på et tekstformat, f.eks. fed eller kursiv, eller et cellefyld, f.eks. rød eller grøn.
Du kan vælge Specielt format for at vælge din egen skriftfarve og dit eget skriftformat og cellefyld.
Tryk på OK.
Bemærk: Hvis en celle opfylder flere regler, ændres dens udseende i henhold til den første regel på listen. Du kan ændre reglernes rækkefølge ved at trykke på Rediger og derefter trykke på ud for regelnavnet. Tryk på OK.
Gentag en markeringsregel
Når du har føjet en betinget markeringsregel til en celle, kan du anvende samme regel på andre celler.
Gå til appen Keynote på din iPhone.
Åbn præsentationen med en tabel, og vælg cellen med den regel, du vil gentage, og de celler, som du vil føje reglen til.
Tryk på , og tryk derefter på Celle.
Tryk på Kombiner regler under Betinget markering.
Slet en markeringsregel
Gå til appen Keynote på din iPhone.
Åbn præsentationen med en tabel, og vælg de celler med de regler, du vil slette.
Tryk på , og tryk derefter på Celle.
Skub til venstre på den regel under Betinget markering, du vil slette, og tryk derefter på Slet.