Spil på trommer i Logic Remote på iPhone
Med Touch-instrumentet Trommer kan du spille på et trommesæt ved bare at trykke på trommerne på skærmen. Trommelyden er baseret på softwareinstrumentet for den valgte kanallinje.
Du kan spille på et elektronisk trommesæt, som viser et net af tromme-pads. Når du bruger tromme-pads, kan du også slette eksisterende noder pletvis og bruge Gentagelse af node til at ændre indgående MIDI-noder.
Eller du kan vælge et akustisk trommesæt, som viser et trommesæt med et realistisk udseende.
Spil på trommer
Når enheden ligger vandret, skal du trykke på knappen Oversigt i betjeningspanelet og derefter trykke på Tromme-pads.
Tromme-pads vises.
Du spiller på et trommesæt i stedet for trommepads ved at trykke på knappen Oversigt på betjeningspanelet, trykke på Tromme-pads og derefter trykke på det igen.
Navnet ændres til Sæt.
Trommesættet vises.
Spil på trommer eller tromme-pads på skærmen.
Nogle trommer, f.eks. hi-hat og lilletromme, frembringer forskellige lyde afhængigt af, hvor på trommen du slår.
Når du holder to (eller flere) fingre på en tromme, afspilles et gentaget mønster. Du kan gøre tempoet for gentagelserne hurtigere eller langsommere ved at ændre afstanden mellem dine fingre. Når du flytter en finger opad eller nedad, afspilles gentagelserne med kraftigere eller svagere lydstyrke.
Når du trykker på crash-bækkenet, afspilles bastrommen som standard sammen med bækkenet. Tryk med to fingre for at kun at spille på crash-bækken.