Administrer printere og udskriftsjob med Printercentral på Mac
I Printercentral på Mac kan du administrere udskriftsjob, se andre printerkøer og sætte udskrivning på pause eller slette udskriftsjob efter behov. Printercentral åbnes automatisk, når du sender et udskriftsjob til printeren. Du kan også åbne Printercentral manuelt i mappen Hjælpeapps. Når Printercentral åbnes, kan du se statussen for printere, du har føjet til din Mac, og det aktuelle udskriftsjob.
Vigtigt: Hvis du ser en advarsel om, at din printer er passiv, skal du muligvis løse et problem med printeren, før du kan udskrive til den.
Sæt udskrivning på pause, genoptag eller annuller udskrivning
Gør et af følgende i printercentral på din Mac:
Sæt et udskriftsjob på pause, eller genoptag et udskriftsjob: Vælg udskriftsjobbet, og klik på eller .
Sæt alle udskriftsjob til en printer på pause, eller genoptag alle: Vælg printeren i indholdsoversigten, og klik på eller på værktøjslinjen.
Slet et udskriftsjob: Vælg udskriftsjobbet, og klik på .
Se oplysninger om færdige udskriftsjob
Efter udskrivningen kan du se oplysninger om et dokument, du har udskrevet, f.eks. klokkeslættet og datoen.
Vælg Vindue > Færdige job i Printercentral på din Mac.
Indstil og administrer printere
Du kan indstille og administrere printere i Printercentral på din Mac. Gør et af følgende:
Åbn Printercentral: Printercentral åbnes automatisk, når du sender et udskriftsjob til en printer. Du åbner Printercentral manuelt ved at dobbeltklikke på symbolet for Printercentral i mappen Hjælpeapps i mappen Apps.
Tilføj en printer: Vælg Printer > Tilføj printer for at indstille en ny printer, du vil bruge. Se Føj en printer til din printerliste, så du kan bruge den.
Indstil en standardprinter: Vælg printeren i indholdsoversigten, og vælg Printer > Opret standard. Se Vælg din standardprinter.
Føj en printers symbol til Dock: Vælg Printer > Føj til Dock. Du kan føje en printers symbol til Dock og derefter trække arkiver (f.eks. PDF’er og billedarkiver) til symbolet for hurtigt at udskrive dem.
Fjern en printer: Vælg printeren i indholdsoversigten, og vælg Printer > Fjern printer. Se Fjern en printer fra din printerliste, når du ikke bruger den.
Vis printerindstillinger: Vælg printeren i indholdsoversigten, vælg Printer > Printerinfo, og klik på fanen Indstillinger.
Vis printerforsyninger: Vælg printeren i indholdsoversigten, vælg Printer > Printerinfo, og klik på fanen Forsyninger. Se Kontroller en printers blækniveauer.
Udskriv en testside: Vælg printeren i indholdsoversigten, og vælg Printer > Udskriv testside.