Brug Kontrolcenter på Mac
Kontrolcenter på Mac giver dig hurtig adgang til vigtige indstillinger i macOS, f.eks. lydstyrke, lysstyrke, Wi-Fi og Fokus, og viser, når din Mac bruger et kamera eller mikrofonen. Du kan tilpasse Kontrolcenter ved at tilføje andre emner, f.eks. tilgængelighedsgenveje eller Hurtigt brugerskift.
Brug Kontrolcenter
Klik på Kontrolcenter på menulinjen på din Mac.
En orange prik ud for symbolet viser, at mikrofonen på din Mac er i brug. Øverst i Kontrolcenter vises, hvilke apps der bruger den.
Du kan gøre følgende med emner i Kontrolcenter:
Træk et mærke for at hæve eller sænke en indstilling. Træk f.eks. mærket Lyd for at justere lydstyrken på din Mac.
Klik på et symbol for at slå en funktion til eller fra. Klik f.eks. på AirDrop eller Bluetooth for at slå funktionen til eller fra.
Klik på et emne (eller emnets pil ) for at få vist flere muligheder. Du kan f.eks. klikke på Fokus for at åbne listen med dine fokusfunktioner og slå en fokusfunktion til eller fra, eller du kan klikke på Skærmdublering for at vælge en ekstern skærm.
Tip: Hvis du ofte bruger et emne, kan du trække det fra Kontrolcenter til menulinjen, så det er lige ved hånden. Du fjerner emnet fra menulinjen ved at trykke på og holde Kommandotasten nede, mens du trækker emnet væk fra menulinjen.
Indstil Kontrolcenter
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Dock og menulinje .
Klik på et område i indholdsoversigten for at få vist emner, der altid findes i Kontrolcenter, eller som du kan tilføje.
Kontrolcenter: Emnerne i dette område vises altid i Kontrolcenter, og du kan ikke fjerne dem. Vælg et emne i indholdsoversigten for at få vist et eksempel på det til højre.
Andre moduler: Du kan føje emnerne i dette område til Kontrolcenter. Vælg et emne i indholdsoversigten, og vælg derefter afkrydsningsfeltet Vis i Kontrolcenter ud for emnet.
Hvis du vil føje et emne til menulinjen, så du har endnu hurtigere adgang til det, skal du vælge afkrydsningsfeltet Vis på menulinje ud for det.
Du kan ikke føje emnerne i området Kun menulinje til Kontrolcenter.