Opret en personlig stemme på Mac
Hvis der er risiko for, at du mister evnen til at tale, kan du bruge Personlig stemme på Mac til at oprette en syntetisk stemme, der lyder som dig, og som læser det op, du skriver, vha. Livetale. Se Få det, du skriver, læst op.
Bemærk: Personlig stemme er kun tilgængelig på Mac-computere med Apple Silicon, og findes ikke på alle sprog. Personlig stemme kan kun bruges med Livetale og tredjepartsapps med tilladelse, f.eks. AAC-apps (Supplerende og alternativ kommunikation). Du kan kun bruge Personlig stemme til at oprette en stemme, der lyder som dig, på enheden vha. din egen stemme og kun til personligt og ikke-kommercielt brug. Se Apple-supportartiklen Opret en personlig stemme på din iPhone, iPad eller Mac.
Opret en personlig stemme
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, gå til Tale til højre, og klik på Personlig stemme. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Opret en personlig stemme, og skriv din loginadgangskode.
Bemærk: Du skal have en indstillet loginadgangskode for at kunne oprette en personlig stemme på din Mac. Se Rediger loginadgangskoden.
Følg instruktionerne på skærmen for at optage din stemme. Du kan gemme og lukke din optagelsessession når som helst. Hvis du vil fortsætte optagelsen, skal du klikke på ved siden af navnet på din personlige stemme, skrive din loginadgangskode og derefter klikke på Fortsæt optagelse.
Du kan få det, du skriver, læst op vha. den personlige stemme, du oprettede.
Hvis du vil bruge stemmen, du har oprettet, på alle enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto, skal du slå “Del på tværs af enheder” til i indstillingerne til Personlig stemme.
Slet en personlig stemme
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, gå til Tale til højre, og klik på Personlig stemme. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på ved siden af navnet på en personlig stemme, klik på Slet stemme, og klik derefter på Slet stemme og optagelser.
Hvis du slog “Del på tværs af enheder” til i indstillingerne til Personlig stemme, slettes stemmen fra alle enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto.