Installer eller fjern apps fra internettet eller en disk på Mac
Du kan hente og installere apps fra internettet eller en disk. Hvis du ikke længere vil have en app, kan du fjerne den.
Installer apps
Gør et af følgende på din Mac:
Apps, der er hentet fra internettet: I mappen Overførsler skal du dobbeltklikke på diskbilledet eller pakkearkivet (ligner en åben kasse). Hvis det medfølgende installeringsapp ikke åbnes automatisk, skal du åbne det og følge instruktionerne på skærmen.
Bemærk: Hvis der vises en advarsel om installering af en app fra en ukendt udvikler, skal du se Åbn en Mac-app fra en ukendt udvikler.
Apps fra en disk: Indsæt disken i det optiske drev på din Mac, eller i et som er tilsluttet din Mac.
Se Installer og fjern køb fra App Store, hvis du vil geninstallere apps, du har hentet fra App Store.
Fjern apps
Du kan fjerne apps, du har hentet og installeret fra internettet eller en disk.
Klik på i Dock på din Mac, og klik på Apps i indholdsoversigten i Finder.
Gør et af følgende:
Hvis en app ligger i en mappe: Åbn appens mappe og se, om den indeholder en funktion til fjernelse. Hvis Fjern [app] eller Funktion til fjernelse af [app] vises, skal du dobbeltklikke på emnet og følge instruktionerne på skærmen.
Hvis en app ikke ligger i en mappe eller ikke har en funktion til fjernelse: Træk appen fra mappen Apps til papirkurve (for enden af Dock).
ADVARSEL: Appen fjernes permanent fra din Mac næste gang du eller Finder tømmer papirkurven. Hvis du har arkiver, som er oprettet med appen, kan du måske ikke åbne dem igen. Hvis du beslutter, at du vil beholde appen, skal du lægge den tilbage, før du tømmer papirkurven. Vælg appen i papirkurven, og tryk derefter på Arkiv > Læg tilbage.
Brug Launchpad til at fjerne apps, du har hentet fra App Store.
Hvis du ikke kan fjerne en app
Du kan ikke fjerne apps, som kræves af din Mac. Det omfatter mange af de apps, som er installeret af macOS, f.eks. Mail, Musik, Bøger, Noter, Podcasts, Kort, News og Værdipapirer.
Hvis du ikke kan fjerne en app, fordi din Mac siger, at den er i brug, skal du sørge for, at appen ikke er åben. Hvis det er nødvendigt, kan du genstarte din Mac eller starte den i sikker funktion og prøve igen.