Skift Tilgængelighedsindstillinger i vinduet Mus & pegefelt på Mac
Brug vinduet Mus & pegefelt i Tilgængelighed i Systemindstillinger på din Mac til at gøre din mus eller dit pegefelt lettere at bruge. Mulighederne afhænger af den Mac, du bruger.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed og derefter klikke på Mus & pegefelt.
Åbn vinduet Mus & pegefelt for mig
Slå mustaster til | Brug tastaturet i stedet for musen til at kontrollere Mac. Klik på Indstillinger for at tilpasse mustaster: Tryk fem gange på Alternativtasten for at slå mustaster til og fra Brug tastaturet til at slå mustaster til og fra. Ignorer indbygget pegefelt, når mustaster er slået til: Slå pegefeltet fra på din Mac, når du bruger mustaster. Startinterval: Indstil, hvor hurtigt markøren skal begynde at bevæge sig, når du trykker på en tast. Maks. hastighed: Indstil markørens maksimale hastighed. |
Hastighed på dobbeltklik | Juster musens eller pegefeltets reaktionstid, når du dobbeltklikker på et emne. |
Dynamisk interval | Brug mærket til at vælge, hvor længe emnet skal være over en mappe, før mappen åbnes. |
Ignorer indbygget pegefelt, når der er tilsluttet en mus eller et trådløst pegefelt | Slå det indbyggede pegefelt fra på din Mac, når du bruger en mus eller et trådløst pegefelt. Hvis du bruger en mus, der ikke er fra Apple, kan den software, der blev leveret med musen, evt. forhindre denne indstilling i at virke som forventet. Du kan få flere oplysninger i dokumentationen til musen. |
Indstillinger til pegefelt
Rullehastighed | Juster hastigheden, når du ruller gennem dokumenter og vinduer vha. pegefeltet. |
Rulle | Vælg afkrydsningsfeltet for at slå rulning til eller fra. Klik på lokalmenuen, og vælg derefter en indstilling for at bestemme, hvad der skal ske, når du løfter fingeren fra pegefeltet: med momentum: Rulning stopper gradvist. uden momentum: Rulning stopper med det samme. |
Slå træk til | Vælg afkrydsningsfeltet for at kunne trække emner. Du vælger trækindstillinger ved at klikke på lokalmenuen og derefter vælge en indstilling: uden træklås: Tryk to gange på et emne, og træk det derefter uden at løfte fingeren efter det andet tryk. Når du løfter fingeren, holder emnerne op med at bevæge sig. Emnet kan stadig trækkes i en brøkdel af et sekund (så du kan flytte fingeren, hvis den er placeret ved kanten af pegefeltet). Tryk en gang på pegefeltet, hvis du straks vil forhindre yderligere træk. med træklås: Tryk to gange på et emne, og træk det derefter uden at løfte fingeren efter det andet tryk. Trækket fortsætter, når du løfter fingeren, og det stopper, når du trykker en gang på pegefeltet. træk med tre fingre: Træk et emne med tre fingre. Trækket stopper, når du løfter fingrene. |
Indstillinger til mus
Rullehastighed | Juster hastigheden, når du ruller gennem dokumenter og vinduer vha. musen. |
Rulle | Vælg afkrydsningsfeltet for at slå rulning til eller fra. Klik på lokalmenuen, og vælg derefter en indstilling for at bestemme, hvad der skal ske, når du løfter fingeren fra musen: med momentum: Rulning stopper gradvist. uden momentum: Rulning stopper med det samme. Denne indstilling er tilgængelig, når du bruger en mus, f.eks. en Magic Mouse. |
Du kan hurtigt slå Mustaster til eller fra ved hjælp af genvejspanelet Tilgængelighedsindstillinger ved at trykke på Alternativ-Kommando-F5 (eller hurtigt trykke tre gange på Touch ID, hvis din Mac har Touch ID).