Tag en rundtur: MacBook Air
Bemærk: Denne håndbog er til de MacBook Air-modeller, der leveres i øjeblikket. Hvis du ikke er sikker på, hvilken model du har, eller ønsker oplysninger om og dokumentation til andre modeller, kan du se Apple-supportartiklen Identificering af din MacBook Air-model.
13" og 15" MacBook Air-modeller har følgende funktioner:
Thunderbolt/USB 4-porte: Oplad computeren, overfør data med Thunderbolt 3- eller USB 4-hastigheder (op til 40 Gbit/s), oplad enheder (f.eks. en iPad eller et genopladeligt pegefelt eller tastatur) m.m. Du kan også slutte en skærm eller projektor til en Thunderbolt/USB 4-port. På MacBook Air med Apple M3-chip kan du bruge en ekstra ekstern skærm, når skærmen på din bærbare Mac er slået ned.
MagSafe 3-port: Tilslut den medfølgende USB-C-strømforsyning for at oplade batteriet på din MacBook Air. Indikatorlampen lyser orange, når batteriet skal oplades, og grøn, når det er helt opladet. Oplad hurtigt batteriet i din MacBook Air – op til 50 procent på omkring 30 minutter – med den valgfrie USB-C-strømforsyning på 70 W.
3,5 mm stik til hovedtelefoner: Tilslut stereohovedtelefoner eller eksterne højttalere for at lytte til din yndlingsmusik eller dine yndlingsfilm. Du kan endda bruge hovedtelefoner med høj impedans uden en digital til analog konverteringsenhed eller en forstærker.
1080p FaceTime HD-kamera: Foretag FaceTime-videoopkald, tag billeder, eller optag video. Kamerasystemet giver video i høj kvalitet og fantastisk ydeevne i svagt lys. Hvis den grønne indikatorlampe ved siden af kameraet lyser, er kameraet tændt. Se FaceTime og Brug det indbyggede kamera på Mac.
Højttalere: 15" MacBook Air har et lydsystem med seks højttalere, heraf to diskantenheder og to sæt af basenheder med kraftudligning. 13" MacBook Air har et lydsystem med fire højttalere, heraf to diskantenheder og to basenheder. Du får en fordybende lydoplevelse med rumlig lyd til film og musik vha. Dolby Atmos på dem begge.
Touch ID (afbryderknappen): Tryk for at tænde din MacBook Air (eller slå blot skærmen op). Du kan også låse din Mac ved at trykke på Touch ID-knappen. Når du starter første gang eller genstarter, skal du logge ind ved at skrive din adgangskode. Når du har indstillet Touch ID, kan du godkende med en berøring i stedet for at skrive din adgangskode (efter første log ind) og bruge Touch ID til køb med Apple Pay. Se Magic Keyboard til MacBook Air.
Mikrofoner: Tal med venner, eller optag lyd med de tre indbyggede mikrofoner. Opnå forbedret stemmeklarhed under lyd- og videoopkald på MacBook Air med M3-chip.
Force Touch-pegefelt: Brug bevægelser på pegefeltet til at styre MacBook Air. Hele pegefeltets overflade fungerer som en knap, så du kan trykke et vilkårligt sted. Der er flere oplysninger om brug af bevægelser i Pegefelt på MacBook Air.