Skift indstillinger til Oversigt i Mail på Mac
Brug vinduet Oversigt i Mail til at skifte indstillinger til visning af beskeder.
Du kan ændre indstillingerne i programmet Mail på din Mac ved at vælge Mail > Indstillinger og derefter klikke på Oversigt.
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Vis liste | Det antal linjer af beskeden, der skal vises på beskedlisten. |
Flyt kasserede beskeder til | Vælg, om en besked skal slettes eller flyttes til postkassen Arkiv, når du skubber til venstre på en besked på beskedlisten. Indstillingen bestemmer også, om du kan slette eller arkivere beskeder fra Mail-meddelelser. |
Vis besked-headers | Vis standardfelter eller specielle felter i besked-headers. Du tilføjer felter ved at klikke på lokalmenuen, vælge Speciel, klikke på knappen Tilføj og skrive navnet på en besked-header, f.eks. Return-Path. |
Vis ulæste beskeder med fed skrift | Vis ulæste beskeder med fed skrift i kolonnelayout for lettere at skelne dem fra beskeder, som du har læst. |
Indlæs eksternt indhold i beskeder | Når du henter eksternt indhold fra en server, kan der blive vist oplysninger om din Mac. Du kan fravælge denne mulighed for at forbedre sikkerheden, men nogle beskeder vil muligvis ikke vises korrekt. Eksternt indhold vises ikke i beskeder, som Mail markerer som reklamepost. |
Brug smarte adresser | Vis modtagernes navne, men ikke deres e-mailadresser (hvis en modtager findes i programmet Kontakter eller på listen Tidligere modtagere eller på en netværksserver). |
Brug mørke baggrunde til beskeder | Vis beskeder i eksempelområdet og nye beskeder, du skriver, med en mørk baggrund (når indstillingen er valgt) eller en lys baggrund (når indstillingen ikke er valgt). Muligheden er kun tilgængelig, hvis du har valgt udseendet Mørk i vinduet Generelt i Systemindstillinger. Når muligheden er valgt, kan du skifte til en lys baggrund, mens du læser eller skriver en besked. Vælg Oversigt > Besked > Vis med lys baggrund. Du kan se beskeden med en mørk baggrund igen ved at vælge Oversigt > Besked > Vis med mørk baggrund. |
Fremhæv beskeder med farve, når de ikke er grupperet | Når samtaler er slået fra, fremhæves beskederne i en samtale på beskedlisten, så du bedre kan finde dem. Klik i farvefeltet for at vælge en markeringsfarve. |
Inkluder beslægtede beskeder | Inkluder beslægtede beskeder (dem, der ligger i andre postkasser), når du ser en samtale. |
Marker alle beskeder som læst, når du åbner en samtale | Marker alle ulæste beskeder i en samtale som læst, når du ser den primære besked i samtalen. |
Vis nyeste beskeder øverst | Vis den nyeste besked i en samtale først i eksempelområdet. Hvis indstillingen fravælges, vises den ældste besked først. |
Du kan sortere, filtrere og på anden vis ændre den måde, beskeder vises på beskedlisten.