Sæt flag ved beskeder
Du kan let holde styr på beskeder, hvis du markerer dem med et flag. Når du gør det, vises der en postkasse til flaget på favoritlinjen, og de beskeder, du markerer med det flag, vises.
Føj flag til beskeder: Vælg en eller flere beskeder, klik på knappen Flag på værktøjslinjen i Mail (eller brug Touch Bar), og vælg derefter et flag. Flaget vises i header-området i hver besked.
Vis beskeder med flag: På favoritlinjen skal du klikke på Med flag og derefter vælge et flag. Det er kun beskeder, der er markeret med det flag, der vises på beskedlisten. Hvis du vil se alle beskederne i indbakken igen, skal du klikke på Indbakke på favoritlinjen.
Omdøb flag: I indholdsoversigten i Mail skal du klikke på trekanten ud for postkassen Med flag for at vise flagene (der skal være mere end et flag i postkassen). Klik på et flag, klik på det igen, og skriv derefter et nyt navn. Du kan f.eks. omdøbe Rød til Haster.
Søg efter beskeder med flag: Skriv navnet på et flag i søgefeltet, og vælg forslagene i kategorien Flag. Eller skriv “flag”, og vælg forslaget i kategorien Status.
Fjern flag fra beskeder: Vælg en eller flere beskeder, klik på knappen Flag på værktøjslinjen i Mail og vælg derefter Slet flag.
En flagpostkasse er en slags smart postkasse. Læs mere om, hvordan smarte postkasser organiserer beskeder.
Hvis du bruger iCloud Drive, er dine flagnavne tilgængelige på dine andre Mac-computere, hvor iCloud Drive er slået til. Der er flere oplysninger i Opbevar dit skrivebord og dine dokumenter i iCloud.