Brug farvekoder til e-mails i Mail på Mac
Du kan gøre det lettere at få øje på e-mailbeskeder ved at give dem en bestemt farve. Du kan f.eks. give beskeder med høj prioritet rød baggrundsfarve. Når du bruger en regel til at farvelægge beskeder, kan du også skifte tekstfarve.
Giv e-mails farvekoder manuelt
Gå til appen Mail på din Mac.
Vælg en eller flere beskeder på beskedlisten.
Vælg Format > Vis farver, og vælg en farve.
Mail ændrer baggrundsfarven på de valgte beskeder på listen.
Brug en regel til at give e-mails farvekoder
Gå til appen Mail på din Mac.
Vælg Mail > Indstillinger, og klik derefter på Regler.
Klik på Tilføj regel.
Vælg, om nogle eller alle betingelser skal opfyldes.
Klik på lokalmenuen betingelser for at indstille betingelserne til farvelægning. Vælg f.eks. “Høj prioritet”.
Klik på “Indstil beskedfarve” på lokalmenuerne “Udfør følgende handlinger”, og vælg derefter “på baggrund” eller “på tekst”.
Vælg en farve på lokalmenuen, eller vælg Andet, og brug vinduet Farve til at vælge en farve.
Klik på OK.
Farvekodningen er kun synlig på din Mac. Den vises ikke, når du ser på dine beskeder på andre enheder.