
Adresser e-mails i Mail på Mac
Du kan sende en besked til en eller flere personer eller til en gruppemailadresse og skjule eller vise personernes e-mailadresser. Hvis du har flere e-mailadresser, kan du vælge, hvilken e-mailadresse du vil sende dine beskeder fra, og den adresse, du vil modtage svar til.
Send til individuelle e-mailadresser
Gør et af følgende i appen Mail på din Mac:
Skriv navne eller e-mailadresser i et adressefelt (f.eks. Til eller Cc) i din besked.
Mens du skriver, viser Mail adresser, du tidligere har brugt i Mail, eller som Mail finder i appen Kontakter. Hvis du har forbindelse til netværksservere, f.eks. på arbejde eller studiested, viser det også adresser, der findes på disse servere.
Klik på et adressefelt, og klik derefter på knappen Tilføj
, der vises. Klik på en kontakt på listen, og klik derefter på e-mailadressen.
Bemærk: Hvis du glemmer at tilføje en modtager, som du har nævnt i din besked, kan du få en påmindelse om at tilføje vedkommende, inden du sender beskeden.
Send til gruppemailadresser
Hvis du bruger lister i appen Kontakter, f.eks. til en bogklub eller et cykelhold, kan du sende beskeder til en gruppe.
I appen Mail
på din Mac skal du vælge Mail > Indstillinger, klikke på Nye beskeder og derefter fravælge “Vis alle adresser, når der sendes til en gruppe”.
Skriv navnet på en liste i et adressefelt (f.eks. Til eller Cc) i din besked.
Hvis du bestemmer dig for at bruge individuelle kontakter i stedet for listen, f.eks. fordi du vil udelade et par personer, klikker du på pilen ud for listens navn og vælger Udvid gruppe.
Tip: Hvis nogen på en liste har flere e-mailadresser, kan du vælge, hvilken en du vil bruge, når du sender e-mails til gruppen. Se Rediger distributionslisten til lister og smarte lister.
Skjul e-mailadresser med Bcc
Du kan være med til at beskytte dine modtageres anonymitet ved at sende din besked på en måde, hvor modtagerne ser “Skjulte modtagere” i feltet Til i stedet for alles e-mailadresser.
I appen Mail
på din Mac skal du sørge for, at Bcc-feltet (Blind carbon copy) vises i beskedvinduet.
Hvis du ikke kan se feltet, skal du klikke på knappen Header-felter
på værktøjslinjen i beskedvinduet og derefter vælge Adressefeltet Bcc.
Skriv modtagernes adresser i Bcc-feltet.
Du behøver ikke udfylde feltet Til.
Indstil din e-mailadresse til Fra
Når du sender beskeder, kan du vælge, hvilken adresse du vil bruge, hvis du indstiller e-mailhenvisninger, bruger flere e-mailkonti eller bruger unikke, vilkårlige adresser, der er oprettet med Skjul min e-mailadresse.
Flyt markøren over feltet Fra i beskeden i appen Mail
på din Mac.
Klik på den lokalmenu, der vises, og vælg en e-mailadresse.
Hvis du vil bruge samme Fra-adresse til alle dine beskeder, skal du vælge Mail > Indstillinger, klikke på Nye beskeder, klikke på lokalmenuen “Send nye beskeder fra” og derefter vælge en e-mailkonto. Du kan også vælge, at Mail automatisk skal vælge den bedste adresse ud fra e-mailadressen på den første modtager i beskeden og den postkasse og besked, du har valgt.
Indstil din e-mailadresse til Svar til
Du kan skrive den adresse, som svar på din besked skal sendes til.
Klik på knappen Header-felter
på værktøjslinjen i beskedvinduet i appen Mail
på din Mac.
Vælg Adressefeltet Svar til, og skriv den adresse, som svar på din besked skal sendes til.
Du kan trække adresser mellem adressefelter og beskeder.
Nogle postservere sender ikke en besked, hvis blot en af adresserne er forkert. Prøv at fjerne eller rette ugyldige adresser, og send beskeden igen.
Du kan importere e-mailadresser fra andre e-mailapps til appen Kontakter for at gøre adresserne tilgængelige i Mail. Se Importer kontakter.