Rediger sangoplysninger i Apple Music i Windows
Du kan skrive sangoplysninger manuelt i Apple Music eller ændre de oplysninger, der blev hentet. Oplysninger om hvert emne i dit musikbibliotek opbevares i vinduet Egenskaber for emnet.
Rediger navnet på en sang, kunstner eller et album
Gå til appen Apple Music på din Windows-enhed.
Vælg Sange i indholdsoversigten.
Vælg til en sang, vælg Egenskaber, og vælg derefter Oplysninger.
Skriv de nye oplysninger, og tryk derefter på OK.
Tip: Hvis du vil ændre de samme oplysninger (f.eks. genre) for flere emner, kan du vælge alle emnerne og ændre oplysningerne for dem alle på en gang.
Rediger oplysninger uden at ændre filerne på harddisken
Hvis du ændrer oplysninger om et emne i Apple Music, ændres filnavnet også automatisk på harddisken. Det er måske ikke en god ide at ændre filnavne, hvis filerne f.eks. også bruges af andre apps på computeren.
Gå til appen Apple Music på din Windows-enhed.
Vælg øverst i indholdsoversigten, vælg Indstillinger, og vælg Filer.
Fravælg “Bevar organisering i mappen Music Media”.
Gode råd om brug af sangoplysninger til at organisere din musik
Du kan redigere oplysninger i vinduet Egenskaber for at gøre det nemmere at finde og sortere emner i dit bibliotek. Du kan f.eks.:
Gruppere sange, der indgår i en samling, i biblioteket ved at vælge Oplysninger og derefter vælge afkrydsningsfeltet ud for “Album er en samling”.
Identificere de enkelte kunstnere på et hyldestalbum i feltet Kunstner og skrive “diverse” i feltet Albumkunstner.
Oprette din egen genrekategori ved at vælge Oplysninger og skrive kategorien i feltet Genre.
Oprette en smart playliste, der kun indeholder sange, som har præcis det rette tempo til din træning, ved at føje antallet af slag pr. minut til feltet Slag pr. minut. Du kan se instruktioner i Opret en Smart playliste.
Indtast specielle sorteringskriterier til en sang. Vælg til en sang, vælg Egenskaber, vælg Sortering, og skriv derefter den specielle tekst.