Opret en ønskeliste i Apple Music i Windows
Du kan oprette en ønskeliste med emner, du gerne vil købe i iTunes Store på et senere tidspunkt. Din konto debiteres først, når du køber et emne.
Din ønskeliste er kun tilgængelig for dig.
Opret en ønskeliste, eller føj emner til den
Gå til appen Apple Music på din Windows-enhed.
Søg efter musik i iTunes Store for at finde et emne, du vil føje til din ønskeliste.
Søgeresultaterne vises i vinduet Apple Music.
Du kan få et eksempel på et emne, før du føjer det til din ønskeliste, ved at vælge emnet og derefter vælge .
Du føjer et emne til din ønskeliste ved at vælge pilen ud for prisen, vælge Tilføj til ønskeliste på lokalmenuen og følge instruktionerne på skærmen.
Se, køb eller fjern emner fra din ønskeliste
Gå til appen Apple Music på din Windows-enhed.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, og vælg derefter Ønskeliste.
Gør et af følgende:
Køb et emne på ønskelisten: Vælg prisen ved siden af det emne, du vil købe.
Hvis du vil sikre dig, at du køber den rigtige sang, kan du afspille et eksempel (30 eller 90 sekunder af sangen). Vælg emnet, og vælg .
Fjern et emne fra ønskelisten: Vælg emnet, og vælg .
Siden med ønskelisten indeholder også alle emner, som du har set eller hørt eksempler på i iTunes Store eller brugt Siri til på din iPhone, iPad eller iPod touch.