Kom i gang ved at tilføje musik i Musik på Mac
Når du går i gang med at bruge Musik på din Mac, kan du opbygge dit musikbibliotek – din samling af sange og album – på mange måder.
Tilmeld dig Apple Music
Når du abonnerer på Apple Music, kan du begynde at lytte til millioner af sange fra Apple Music-kataloget med det samme. Slå Synkroniser bibliotek til for at få adgang til dit musikbibliotek på alle dine enheder. Derefter kan du tilføje og hente et ubegrænset antal sange, så du kan afspille dine favoritter når som helst – også når du er offline.
Køb musik i iTunes Store
Hvis du ikke abonnerer på Apple Music, og du vil tilføje dine favoritsange eller -album, kan du købe og hente musik i iTunes Store. Hvis du tidligere har købt emner i iTunes Store, kan du hente dem til dine godkendte computere og enheder (op til 10 i alt).
Tilføj musik fra cd’er
Hvis din computer har et cd- eller dvd-drev, eller hvis du har et eksternt drev, kan du importere musik fra dine cd’er til dit musikbibliotek. Så kan du lytte til dem når som helst uden cd’en.
Overfør musik fra din iOS- eller iPadOS-enhed
Slut din iPhone, iPad eller iPod til din Mac for at overføre og opdatere musik mellem din Mac og din enhed.
Importer musik fra andre kilder
Du kan importere musik fra andre kilder, f.eks. din computer (hvis du har personlige optagelser), andre musikbiblioteker på dit lokale netværk vha. Deling i hjemmet (så du nemt kan dele musik med andre) og internettet (når et websted tillader overførsel af et arkiv).
Når du har føjet musik til dit bibliotek, kan du lytte til den, organisere den i playlister, føje den til mobilenheder, dele den med andre, brænde cd'er m.m.