Køb eller hent musik fra iTunes Store i Musik på Mac
Du kan købe musik fra iTunes Store og derefter lytte til den på din computer eller på din iPhone, iPad eller iPod touch. Du kan også købe emner fra din ønskeliste.
Du kan indstille Musik til automatisk at hente emner, du køber i iTunes Store, til flere computere og enheder. På den måde holdes alle dine computere og enheder opdateret med det samme nye indhold, selvom du ikke synkroniserer dem.
Afhængigt af, hvordan du indstiller dine systemindstillinger for Medier og køb, kan det kræve en adgangskode at købe eller hente emner.
Køb eller hent et enkelt emne
I Musik på din Mac skal du klikke i søgefeltet øverst til venstre og skrive et ord eller udtryk.
Mens du skriver, viser Musik en liste over de emner, der passer til den søgetekst, du har skrevet.
Du kan vælge, hvor du vil søge, ved at klikke på iTunes Store øverst til højre i vinduet.
Hvis du ikke kan se iTunes Store, kan du vælge Musik > Indstillinger og klikke på Generelt. Sørg derefter for, at iTunes Store er valgt, og klik på OK.
Tryk på Retur.
Søgeresultaterne vises i vinduet Musik. Du kan se et eksempel på et emne, før du køber det, ved at flytte markøren over emnet og klikke på knappen Eksempel .
Du kan købe og hente emnet ved at klikke på knappen, som måske hedder Køb, Gratis eller Abonner eller viser en bestemt pris eller noget andet.
Se Apple-supportartiklen Tilføj og download musik fra Apple Music, eller køb musik i iTunes Store.
Slå automatiske overførsler til på en godkendt computer
Du kan slå automatiske overførsler til for op til 10 computere og enheder i alt. Du kan godkende op til fem computere ad gangen med et Apple-id.
Bemærk: Nogle emner kan evt. ikke hentes automatisk i alle lande eller områder.
I programmet Musik på din Mac skal du vælge Musik > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter vælge Automatiske overførsler.
Hvis Musik er åbent, når du foretager et indkøb på en anden computer eller enhed, hentes det købte emne til computeren, samtidig med at det hentes til den anden enhed. Hvis Musik ikke er åbent, når du foretager indkøbet, hentes emnet automatisk, næste gang du åbner Musik, eller når du vælger Konto > Søg efter tilgængelige overførsler.
Slå automatiske overførsler til på iPod touch, iPhone eller iPad
Vigtigt: Før du slår automatiske overførsler til på en iOS- eller iPadOS-enhed, skal du sørge for, at du er logget ind på iTunes Store med samme Apple-id som det, du brugte til at logge ind på Musik på din Mac.
På hjemmeskærmen på enheden skal du trykke på Indstillinger og derefter på iTunes & App Store.
Tryk for at slå Musik til (og andre emner, som du vil hente automatisk).