Godkend en Mac til at afspille indkøb fra iTunes Store
Før du kan afspille køb fra iTunes Store, skal du godkende din computer med dit Apple-id og din adgangskode. (Godkendelse hjælper med at beskytte ophavsretten til de købte emner.)
Du kan altid godkende eller fjerne godkendelsen fra en computer.
Godkend en computer til at afspille indkøb fra iTunes Store
Du kan godkende op til fem computere (Mac, pc eller begge dele) ad gangen. Hvis du vil afspille et indkøbt emne på en sjette computer, skal du fjerne godkendelsen fra en anden computer. iPhone, iPad, iPod eller Apple TV tæller ikke som en computer.
I programmet Musik på din Mac skal du vælge Konto > Godkendelser > Godkend denne computer.
Hvis du bliver bedt om det, skal du skrive dit Apple-id og din adgangskode for at bekræfte det.
Fjern godkendelse for en enkelt computer
Husk at fjerne godkendelsen fra en computer, før du sælger den eller giver den væk. På den måde undgår du, at den fortsat tæller som en af dine godkendte computere, og den kan ikke bruges til at afspille dine iTunes Store-køb.
I programmet Musik på din Mac skal du vælge Konto > Godkendelser > Fjern computerens godkendelse.
Hvis du bliver bedt om det, skal du skrive din adgangskode til Apple-id.
Fjern godkendelse fra alle godkendte computere
Hvis du har glemt at fjerne godkendelsen fra en computer, som du ikke længere ejer, og du har fem godkendte computere, kan du fjerne godkendelsen fra alle dine godkendte computere på en gang. Du kan bruge denne metode en gang pr. år.
I Musik på din Mac skal du vælge Konto > Vis min konto og derefter logge ind (om nødvendigt).
I højre side skal du klikke på Fjern godkendelse fra alle.
Hvis du har problemer med at fjerne godkendelsen fra en computer, kan du se Apple-supportartiklen Godkendelse eller fjernelse af godkendelse af computer til køb i iTunes Store.