Begræns adgang til emner i Musik på Mac
Du kan begrænse adgang til anstødeligt indhold i iTunes Store eller forhindre adgang til selve iTunes Store. Du skal være administrator af computeren for at kunne ændre adgang.
Begræns adgang til anstødeligt indhold
I programmet Musik på din Mac skal du vælge Musik > Indstillinger og derefter klikke på Begrænsninger.
Hvis hængelåsen nederst til venstre er låst , skal du klikke på den for at låse indstillingsvinduet op.
Bemærk: Hvis du låser vinduet op, men indstillingerne er utydelige, skyldes det, at Skærmtid – Begrænsninger for indhold & anonymitet er slået til. Se Sådan indstiller du indhold og anonymitet i Skærmtid på Mac.
Du blokerer for adgang til bestemte Musik-funktioner, herunder iTunes Store, ved at vælge et eller flere af afkrydsningsfelterne under Slå fra.
Hvis du vil indstille tilladelser til en butik i et andet land eller område, skal du vælge det på lokalmenuen “Aldersgrænser”.
Vælg et eller flere af afkrydsningsfelterne under Begræns.
Begrænsningerne afhænger af, hvilken butik du bruger. I den amerikanske iTunes Store kan du forhindre alle, der bruger din computer, i at se/høre eksempler på eller købe:
Emner med et Parental Advisory-logo (fra webstedet Recording Industry Association of America)
Film, der ikke har en speciel vurdering (fra Motion Picture Association of America)
Tv-udsendelser, der ikke har en speciel vurdering (fra TV Parental Guidelines Monitoring Board)
Klik på låsen.
Husk at beskytte din adgangskode. Alle, som kender en administratoradgangskode til computeren, kan ændre adgangsindstillinger.
Mere om Parental Advisory-etiketter
Advisory for iTunes Store: Følgende stammer fra webstedet Recording Industry Association of America Parental Advisory på www.riaa.com. Parental Advisory er en advarsel til forbrugerne om, at de optagelser, som er forsynet med dette logo, kan indeholde anstødeligt sprog og beskrivelser af vold, sex og stofmisbrug. Derfor anbefales det, at forældre beskytter deres børn mod dette materiale.
Logoet Parental Advisory betyder ikke, at en bestemt optagelse er upassende for bestemte lyttere. Mærket, som ikke kan fjernes, skal i stedet opfattes som en “advarsel” til forældre (og forbrugere, forhandlere og distributører) om, at forældre bør udvise agtpågivenhed, når de køber den pågældende optagelse eller lytter til den i hjemmet.
Følgende overvejelser kan ligge til grund for, at optagelsen er forsynet med logoet Parental Advisory.
Om kulturelle og moralske normer og forældrenes personlige holdninger gør, at forældrene ikke vil have, at deres børn hører optagelsen.
Sammenhængen er selvfølgelig vigtig: Visse ord, udtryk, lyde og beskrivelser kan virke anstødelige på forældre, hvis de fremhæves eller understreges, mens de som en del af baggrunden eller blot som en del af teksten ikke er anstødelige.
Den sammenhæng, som kunstneren anbringer materialet i, og forventningerne fra kunstnerens publikum spiller også en vigtig rolle. Ud over anstødeligt sprog kan “beskrivelser af vold, sex og stofmisbrug” være årsag til, at en optagelse forsynes med logoet Parental Advisory.
Tekster kan ofte fortolkes på flere måder. Ord kan have forskellige betydninger. Ordene skal ikke opfattes isoleret uden den musik, som ledsager dem. Når tekster ledsages af høj og støjende musik, kan de blive opfattet på en anden måde, end når de ledsages af blid og rolig musik.
Mærkningen med Parental Advisory er ikke videnskabelig, men baseret på sund fornuft. Sammenhæng, frekvens og betoning spiller selvfølgelig en vigtig rolle: Isolerede og uforståelige referencer til bestemt materiale er ikke altid tilstrækkeligt grundlag for at mærke materialet.
Disse retningslinjer gælder både for enkelte sange og hele album, der er frigivet til kommerciel brug på cd, kassettebånd eller et andet medie, samt musikvideoer.