Opret en Apple Music-profil på Mac
Når du tilmelder dig Apple Music, skal du oprette en profil og tilføje venner, før du kan dele musik.
Opretter din profil
I programmet Musik på din Mac skal du klikke på Til dig i indholdsoversigten til venstre.
Klik på knappen Min konto (ligner et foto eller monogram) i vinduets øverste højre hjørne, og klik derefter på Kom i gang.
Hvis du vil dele musik med vennerne, skal du sørge for at vælge Personer, du godkender i området “Vælg, hvem der kan følge dig”.
Du kan invitere venner til at følge dig, når du er færdig med at indstille din profil.
Tilføj eller fjern venner
I programmet Musik på din Mac skal du klikke på Til dig i indholdsoversigten til venstre.
Klik på knappen Min konto (ligner et foto eller monogram) i vinduets øverste højre hjørne, og klik derefter på Find flere venner nederst på profilen.
Klik på Følg eller Inviter for at komme i kontakt med en ven.
For at vælge, hvem der vises på denne liste, skal du vælge Konto > Indstillinger til Find ven. Du kan vælge at se dine kontakter og personer fra tilknyttede konti (som Facebook).
Klik på Luk.
Alternativt kan du skrive en vens navn i søgefeltet, vælge et resultat og derefter klikke på Følg. Hvis du ikke kan finde nogen, skal du sikre dig, at du har oprettet en profil. Hvis vennens profil er privat, skal vedkommende godkende din anmodning.
Du holder op med at følge en person ved at klikke på knappen Min konto, klikke på personens profil og derefter klikke på Følger.
Accepter eller afvis anmodninger
I programmet Musik på din Mac skal du klikke på Til dig i indholdsoversigten til venstre.
Klik på knappen Min konto (ligner et foto eller monogram) i vinduets øverste højre hjørne, og klik derefter på Vis anmodninger.
Du modtager kun anmodninger, hvis du vælger Personer, som du godkender i din profil.
Gør et af følgende:
Accepter anmodning: Klik på knappen Accepter anmodning for at tillade, at personen følger dig.
Afslå anmodning: Klik på knappen Afslå anmodning , hvis du ikke ønsker, at personen følger dig.
Fjern din profil
I programmet Musik på din Mac skal du klikke på Til dig i indholdsoversigten til venstre.
Klik på knappen Min konto (ligner et foto eller monogram) i vinduets øverste højre hjørne, og klik derefter på Rediger.
Klik på Slet profil, og klik derefter på Slet profil igen for at bekræfte.
Når du sletter din profil, vises din profil og dine playlister ikke længere i søgninger, og dine følgere kan ikke længere se dig eller din musik i deres profiler. Hvis du opretter din profil igen inden for 90 dage, gendannes dine tidligere oplysninger og følgere.