Introduktion til samarbejde i Numbers til iCloud
Du kan samarbejde med andre i realtid ved at dele et link til dit Numbers til iCloud-regneark. Delte regneark og alle ændringer af dem gemmes i iCloud, så alle, der arbejder med regnearket, ser ændringerne, når de foretages.
Som ejer af regnearket vælger du, hvem der skal kunne:
Få adgang til regnearket: Opret et link, som alle kan bruge til at åbne regnearket, eller begræns adgangen til bestemte personer, som skal logge ind på deres Apple-konto, før de kan åbne det.
Redigere eller kun se regnearket: Vælg, om du vil give andre tilladelse til at foretage ændringer af regnearket eller kun at se det.
Invitere andre til at samarbejde: Vælg, om de personer, du inviterer, også skal kunne invitere andre til at deltage i regnearket.
iCloud-krav
Hvis du vil invitere andre til at samarbejde, skal du logge ind med din Apple-konto og sørge for, at iCloud Drive er slået til. (Hvis du er logget ind på en administreret Apple-konto og ønsker at samarbejde med nogen, som bruger en personlig Apple-konto, skal du bede din it-administrator om at slå deling uden for din organisation til. Du kan få flere oplysninger i Adgang til tjenester med administrerede Apple-konti).
Afhængigt af de tilladelser du indstiller til et delt regneark, skal de personer, du inviterer, logge ind på en Apple-konto og have slået iCloud Drive til, før de kan åbne dokumentet. Du kan også tillade alle med et link at åbne det (uden en en Apple-konto). Se Inviter andre til at samarbejde.
Bemærk: Hvis dit regneark er gemt i Box i stedet for iCloud, kan du stadig samarbejde ved hjælp af samarbejdsfunktionerne i Box. Se Brug Box med Numbers til iCloud.
Minimumsystemkrav
Du og de personer, som du deler med, skal have en af følgende enheder for at samarbejde om et delt regneark:
En Mac med macOS 14.0 eller en nyere version og Numbers 14.3 eller en nyere version
En iPhone med iOS 17.0 eller en nyere version og Numbers 14.3 eller en nyere version
En iPad med iPadOS 17.0 eller en nyere version og Numbers 14.3 eller en nyere version
Numbers til iCloud i en understøttet browser på en Mac-computer eller Windows-enhed
Alle med en Android-enhed eller en iPhone eller iPad, der ikke opfylder minimumssystemkravene, kan se, men ikke redigere regnearket.