Brug VoiceOver til at oprette formler og udfylde celler automatisk i Numbers på Mac
Du kan foretage beregninger med data i din tabel ved at oprette en formel med formelværktøjet. VoiceOver læser navnene på funktioner, definitioner og eksempler på hver funktion, formelfejl m.m. op, så du nemmere kan indsætte og redigere formler i dit regneark.
Du kan også bruge autoudfyld, så du hurtigt kan udfylde celler eller en række eller kolonne med samme formeldata eller en logisk sekvens af data, f.eks. en serie tal, bogstaver eller datoer. VoiceOver meddeler, når du bruger autoudfyld.
Indsæt en formel
Gå til appen Numbers på din Mac.
Åbn et regneark.
Du åbner formelværktøjet ved at vælge den celle, hvor formlen skal indsættes, og skrive et lighedstegn (=).
Begynd at skrive udtrykket, f.eks. 4x3 eller C2+C3.
Du kan føje en funktion til din formel ved at skrive navnet på den ønskede funktion efterfulgt af en åben parentes.
Du kan også skrive en del af navnet på funktionen og derefter bruge venstre- og højrepilen til at bladre gennem mulighederne til autoudfyld. Brug Returtasten til at vælge den ønskede funktion.
Du færdiggør funktionen ved at erstatte koden for hvert argumenteksempel med den ønskede argumentværdi.
Tryk på returtasten, når du er færdig med at oprette formlen.
Du kan også redigere en eksisterende formel. Tryk på VO-mellemrum for at få formelværktøjet frem, foretag dine ændringer, og tryk derefter på Retur.
Brug funktionsbrowseren
I Numbers kan du bruge funktionsbrowseren til at få oplysninger om funktioner og deres argumenter. Du skal redigere en celle, der indeholder en formel, før du kan åbne funktionsbrowseren.
Gå til appen Numbers på din Mac.
Åbn regnearket, vælg en celle, som indeholder en eksisterende formel, eller hvor du vil tilføje en.
Gør et af følgende for at åbne formelværktøjet:
Føj en formel til en tom celle: Skriv et lighedstegn (=).
Rediger en eksisterende formel: Tryk på VO-mellemrumstast.
Du kan hoppe til indholdsoversigten Formler ved at trykke på VO-J og derefter på VO-pil ned for at gå til søgefeltet til funktioner.
Skriv navet på den ønskede funktion, eller begynd at skrive navnet.
Tryk på VO-pil ned for at hoppe til søgeresultaterne, og brug pil op og pil ned til at navigere i resultaterne.
Når du har valgt den ønskede funktion, skal du trykke på VO-pil ned, indtil du kommer til “webindhold”, og derefter trykke på ctrl-Alternativ-Skift-pil ned for at åbne hjælpen. Du kan læse og navigere i hjælpen til funktionen ligesom i andet webindhold (du kan f.eks. trykke på VO-Kommando-T for at hoppe rundt mellem overskrifter).
Tip om tilgængelighed: Du kan trykke på VO-A for at læse hele hjælpen til den valgte funktion.
Du kan få mere hjælp til funktioner i Hjælp til formler og funktioner.
Gennemgå og ret fejl i formler
Hvis der bliver fundet en fejl i en formel, vises resultatet af formlen først, når fejlen er rettet. Hvis du f.eks. lader et argument til en funktion være tomt, er der en fejl, indtil du angiver en værdi.
Gå til appen Numbers på din Mac.
Åbn regnearket, du vil arbejde med, og vælg den celle, hvor der er en fejl.
VoiceOver læser fejlmeddelelsen op som en del af beskrivelsen af cellen.
Du kan rette fejlen ved at trykke på VO-mellemrum for at få formelværktøjet frem og derefter foretage dine ændringer.
Udfyld celler automatisk
Gå til appen Numbers på din Mac.
Åbn et regneark.
Hvis du vil bruge autoudfyld til, skal du vælge cellen med den formel eller de data, der skal anvendes på andre celler, og trykke på Kommando-Ø.
VoiceOver meddeler, når du slår autoudfyld til.
Brug piletasterne til at justere det celleudsnit, der skal udfyldes automatisk.
Hvis du vil udfylde helt til kanten af tabellen, skal du trykke på Kommandotasten og pilen, der peger i den retning, hvor der skal udfyldes.
Tryk på Kommando-Ø for at slå autoudfyld fra, når du er færdig.
VoiceOver bekræfter, når du slår autoudfyld fra.