Rediger video og lyd i Numbers på Mac
Et video- eller lydarkiv afspilles som standard en gang, når du klikker på knappen Afspil . Du kan indstille det til at blive gentaget i en sløjfe, justere lydstyrken og tilpasse det, så kun en del af videoen eller lyden afspilles. Du kan ændre det plakatbillede, der vises i stedet for en video på et ark.
Indstil afspilning af video eller lyd i en sløjfe
Gå til appen Numbers på din Mac.
Åbn regnearket med video eller lyd, og klik derefter på videoen eller lyden for at vælge den.
Klik på fanen Film eller Lyd i indholdsoversigten Format .
Hvis du vil indstille et medie til at blive gentaget, skal du klikke på lokalmenuen Gentag og derefter vælge, hvordan det skal afspilles:
Afspil i en endeløs sløjfe: Vælg Sløjfe.
Afspil frem og derefter tilbage: Vælg Afspil sløjfe frem og tilbage.
Bemærk: Optaget lyd kan ikke afspilles frem og tilbage.
Tilpas video eller lyd
Gå til appen Numbers på din Mac.
Åbn regnearket med video eller lyd, og klik derefter på videoen eller lyden for at vælge den.
Klik på fanen Film eller Lyd øverst i indholdsoversigten Format .
Klik på pilen ved siden af Rediger film eller Rediger lyd, og træk derefter tilpasningsmærkerne.
Bemærk: Du kan ikke tilpasse lyd, du har optaget i Numbers på din iPhone eller iPad.
Skift plakatbillede til en video
Du kan vælge det billede, der repræsenterer videoen på arket.
Gå til appen Numbers på din Mac.
Åbn regnearket med video, og klik derefter på videoen for at vælge den.
Klik på fanen Film øverst i indholdsoversigten Format .
Klik på pilen ved siden af Rediger film, og træk derefter mærket Plakatbillede.
Juster lydstyrke på afspilning
Gå til appen Numbers på din Mac.
Åbn regnearket med video eller lyd, og klik derefter på videoen eller lyden for at vælge den.
Klik på fanen Film eller Lyd øverst i indholdsoversigten Format .
Træk lydstyrkemærket.
Du kan indstille, at Numbers skal optimere formatet på og kvaliteten af film og billeder, du føjer til regneark.