Nyheder i Numbers på Mac
Find de rette ord med Skriveværktøjer. Hvis du har en Mac med M1 eller nyere, kan du med et klik bruge Skriveværktøjer med Apple Intelligence til at oprette et resume af valgt tekst, læse korrektur på dit arbejde og oprette forskellige versioner af den samme tekst, så du kan finde det rette ordvalg og den rette tone. Du kan også bruge ChatGPT med Skriveværktøjer til at skrive og tilpasse tekst. Se Tilføj tekst.
Slip kreativiteten løs med Image Playground. Hvis du har en Mac med M1 eller nyere, kan du bruge Image Playground med Apple Intelligence til at skabe sjove, originale billeder ud fra en beskrivelse og foreslåede ideer. Du kan også nemt justere formatet og foretage ændringer, så de passer til teksten i et regneark. Se Tilføj et billede.
Tilføj dybde og realisme med 3D-objekter. Tilføj og rediger 3D-objekter, der simulerer naturligt lys, skygger og tekstureffekter. Du kan tilføje 3D-objekter, der er oprettet med 3D-software eller 3D-scanning i arkivformaterne USDA, USDC og USDZ. Når du har føjet et 3D-objekt til dit regneark, kan du ændre størrelsen på det, afspille en integreret animation og rotere det langs x-, y- og z-akserne. Se Tilføj 3D-objekter.
Sorter og analyser værdier og tekst. Sammenlign værdier, og kombiner tekst med nye funktioner, herunder BITOG, BITELLER, BITXELLER, BITSKIFT, ISOUGE.NR, SAMMENKÆD, TEKST.KOMBINER og SKIFT. Se Hjælp til formler og funktioner.
Del et regneark. Del og eksporter hurtigt dit Numbers-regneark i et andet format direkte fra menuen Del. Du kan sende en kopi af et regneark via AirDrop, Mail, Beskeder eller en anden tjeneste. Du kan også sende en kopi i et andet format, f.eks. PDF, Microsoft Excel, CSV, TSV m.fl. Se Send et regneark.
SVG-billeder. Føj billeder med Skalerbar vektorgrafik (SVG) til dit regneark, og bevar den visuelle kvalitet i alle størrelser. Du kan skille importerede SVG-billeder ad til figurer, redigere og kombinere dem som andre figurer og gemme dem i dit figurbibliotek, så du kan bruge dem senere. Se Tilføj et billede og Kombiner eller adskil figurer.
Gør din arbejdsgang hurtigere. Brug hurtige filtre og pivottabeller til hurtige dataanalyser. Med hurtige filtre kan du nemt vise og skjule rækker, som passer til en bestemt værdi, så du hurtigt kan sortere resultater. Med pivottabeller kan du sammenligne flere variabler og oprette opsummerende rapporter. Se Opret en pivottabel og Filtrer data.
Versionshistorik
Numbers på Mac opdateres jævnligt. Opdateringer er kumulative, så når du bruger den nyeste version af Numbers, har den alle de nyeste funktioner. Du kan se alle nye funktioner, der er inkluderet i hver udgivelse herunder.
Numbers 14.3
Omskriv og udarbejd tekst, læs korrektur på eller opret et resume af tekst til dit regneark med Skriveværktøjer.*
Opret sjove, originale billeder til dit regneark med Image Playground.*
Siri kan bruge ChatGPT til at svare på spørgsmål om indholdet i dit regneark.*
Fejlrettelser og forbedringer af ydeevnen.
Numbers 14.2
Yderligere fejlrettelser og forbedringer af ydeevnen.
Numbers 14.1
Se integrerede forslag til ord eller udtryk, mens du skriver.
Yderligere fejlrettelser og forbedringer af ydeevnen.
Numbers 14.0
Elegante notifikationer i appen giver dig besked, første gang en person deltager i et samarbejdsregneark.
Bevar arkivformatet og kvaliteten fuldt ud, når du tilføjer HEIC-fotos taget med iPhone eller iPad.
Hold Kommandotasten nede for at vælge ikke-sammenhængende ord, sætninger eller afsnit.
Yderligere forbedringer af stabiliteten og ydeevnen.
Numbers 13.2
Giv dine regneark en ny dimension med 3D-objekter i USDZ-format.
Fjern eksterne rammer i diagrammer, der importeres fra Microsoft Office-arkiver.
Numbers 13.1
Vis resumemærker med subtotaler i stakkede søjle-, kolonne- og områdediagrammer.
Tilføj skalerbar vektorgrafik (SVG) i dine regneark, og bevar den visuelle kvalitet i alle størrelser.
Adskil importerede SVG-billeder, og gem dem i dit figurbibliotek til fremtidig brug.
Numbers 13.0
Eksporter og send en kopi af dit regneark i et andet format direkte fra menuen Del.
Forbedret ydeevne til store regneark på Mac-computere med Apple Silicon.
Indeholder forbedringer og fejlrettelser til samarbejdsaktiviteter.
Numbers 12.2
En helt ny aktivitetsoversigt viser de seneste ændringer i samarbejdsregneark, f.eks. når andre deltager, kommenterer og redigerer.
Modtag notifikationer, når andre deltager i eller foretager ændringer i dine delte regneark.
Del et regneark i Beskeder for straks at begynde at samarbejde med dit team og se opdateringer direkte i samtalen i Beskeder.*
Send en besked, eller start et FaceTime-opkald direkte fra et samarbejdsregneark.*
Brug Arkivmenuen til at administrere delte regneark eller sende en kopi.
Sammenlign værdier, og kombiner tekst med nye funktioner, herunder BITOG, BITELLER, BITXELLER, BITLSKIFT, BITRSKIFT, ISOUGE.NR, SAMMENKÆD, TEKST.KOMBINER og SKIFT.
Fjern automatisk et billedes baggrund for at isolere motivet.*
Numbers 12.1
Forbedret ydeevne ved indsættelse af rækker og kolonner i store tabeller.
Numbers 12.0
Kopier et snapshot af tabelceller uden formler, kategorier eller skjulte værdier.
Brug Genveje på macOS 12 til at oprette og åbne regneark og til at føje rækker til en tabel.
Opret formler, og udfyld hurtigt celler med autoudfyld vha. VoiceOver.
Numbers 11.2
Brug pivottabeller til hurtigt at opsummere, gruppere og omarrangere data for at udforske mønstre og tendenser.
Brug radardiagrammer til visuelt at sammenligne flere variabler på en gang, så du nemt kan se ligheder og forskelle i dine data.
Find dubletter og unikke værdier i dine data med forbedrede filtre, og brug nydesignede hurtige filtre til nemt at vise eller skjule rækker, som matcher en specifik værdi.
Fleksibelt samarbejde giver deltagere mulighed for at føje andre til et delt regneark.*
Med øjeblikkelig oversættelse kan du oversætte valgt tekst til op til 11 sprog og føje oversættelsen til dit regneark med et klik.*
Opret nye regneark fra appsymbolet i Dock.
Numbers 11.1
Opret links til websider, e-mailadresser og telefonnumre fra objekter, f.eks. figurer, streger, billeder, tegninger eller tekstfelter.
Numbers 11.0
Opdateret mediebrowser med forbedrede søgemuligheder og nye indholdskategorier, f.eks. Seneste, Portrætter og Live Photos.
Tilføj links til telefonnumre i tabelceller, tekstobjekter og figurer.
Brug AppleScript til at ændre adgangskoden til et regneark eller åbne regneark, der er beskyttet med adgangskode.
Numbers 14.3 til Mac kræver macOS 14.0 eller en nyere version. Numbers er tilgængelig i App Store og kan hentes, hvis du har en Apple-konto. Funktioner kan ændres, og nogle kræver muligvis internetadgang. Yderligere gebyrer og betingelser kan være gældende.