Løs dokumentkonflikter i Pages til iCloud
Under visse omstændigheder vil et dokument ikke længere være synkroniseret med dine computere og enheder. Hvis du f.eks. redigerer et dokument i appen Pages på din iPad, mens du ikke har forbindelse til internettet, og derefter redigerer det samme dokument i Pages til iCloud, før de seneste ændringer vises, vil der opstå en konflikt. Næste gang du åbner dokumentet, vises vinduet Løs konflikt, hvor du bliver bedt om at vælge det dokument, du ønsker at beholde.
Gå til Pages til iCloud , og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg det dokument, du vil beholde, i vinduet Løs konflikt til dokumentet.
Hvis du ikke ved, hvilken version du vil beholde, skal du vælge et dokument og derefter klikke på Eksempel. Hvis du vil sammenligne det med en anden version, skal du vælge et andet dokument og derefter klikke på Eksempel igen.
Eksemplet kan kun vises (du kan ikke foretage ændringer i det). Hvis du vil hente eller udskrive en kopi, skal du klikke på øverst i eksempelvinduet og derefter vælge en mulighed.
Klik på Bevar Det valgte nederst i vinduet Løs konflikt.
Tip: Du kan også klikke på Bevar øverst til højre i det dokument, du ser i eksempelvisning.
De dokumenter, du ikke har valgt, slettes fra alle dine iOS- eller iPadOS-enheder og computere, der er indstillet til at bruge iCloud.
Hvis du stadig har problemer med at løse en konflikt, kan du gå til webstedet med support til Pages til iCloud.