Anbring objekter sammen med tekst i Pages til iCloud
I sidelayoutdokumenter er objekter, du tilføjer på en side, altid forankret til en bestemt placering (uanset hvor på siden du anbringer dem). I tekstbehandlingsdokumenter kan du vælge, hvad objekter skal forankres til:
En bestemt placering på siden: Objektet flyttes ikke, når du føjer tekst eller andre objekter til siden.
Bestemt tekst: Objektet flyttes, når du redigerer tekst, så det beholder sin relative position i forhold til sit anker i teksten.
Du kan også vælge, hvordan tekst skal flyde (eller ombrydes) sammen med objekter i et tekstbehandlingsdokument. Tekst kan f.eks. ombrydes helt rundt om et objekt eller bare over og under det. Nogle objekter kan også anbringes integreret med tekst overalt i dokumentet, så de er på samme linje som og flytter sig sammen med teksten, efterhånden som du skriver. I både sidelayout- og tekstbehandlingsdokumenter kan mange objekter også indsættes integreret med teksten i et tekstfelt eller en figur.
Fastgør et objekt til siden eller teksten
I tekstbehandlingsdokumenter kan du ændre, hvor et objekt skal forankres – til placeringen på siden eller til bestemt tekst. Hvis objektet er forankret til tekst, flytter det sig sammen med teksten, efterhånden som du skriver, og det bevarer den samme placering i forhold til ankeret (angivet med et mærke ) i teksten.
Bemærk: Du kan ikke indstille forbundne tekstfelter til Flyt med tekst. De skal indstilles til Bliv på side.
Vælg objektet.
Klik på Arranger øverst i indholdsoversigten Format til højre.
Under Objektplacering skal du vælge en mulighed:
Bliv på side: Objektet bliver, hvor du har anbragt det på siden. Det flyttes ikke, når du tilføjer tekst eller andre objekter.
Flyt med tekst: Objektet beholder sin placering i forhold til den tekst, som det er forankret til. Der vises et mærke på det sted i teksten, hvor objektet er forankret.
Hvis du vil ændre, hvor objektet er forankret, skal du trække objektet til en ny placering (ankeret flytter sig også).
Bemærk: Hvis du vælger Flyt med tekst, skal du indstille tekstombrydning til Integreret med tekst. Objektet flytter sig integreret (på samme linje) med teksten, og mærket for det relative anker forsvinder. Hvis du vil bevare objektet på en placering i forhold til teksten, skal du vælge en anden indstilling for tekstombrydning.
Ombryd tekst rundt om et objekt
Hvis du arbejder i et tekstbehandlingsdokument, kan du vælge, hvordan tekst skal ombrydes rundt om objekter.
Vælg et objekt.
Klik på Arranger øverst i indholdsoversigten Format til højre.
Klik på lokalmenuen Tekstombrydning, og vælg en mulighed:
Automatisk: Teksten ombrydes omkring objektet på den måde, der passer bedst til objektets placering på siden i forhold til den omgivende tekst.
Omkring: Teksten ombrydes omkring alle sider af objektet.
Over og under: Teksten ombrydes over og under objektet, men ikke i siderne.
Integreret med tekst: Objektet er placeret på tekstens grundlinje og flyttes sammen med teksten, når du skriver. (Hvis du ikke kan se denne mulighed, skal du kontrollere, at Flyt med tekst er valgt).
Hvis objektet ikke er placeret der, hvor du ønsker det, kan du trække det til en ny placering i teksten.
Bemærk: Du kan ikke anbringe forbundne tekstfelter integreret. De skal indstilles til Bliv på side.
Ingen: Objektet har ingen indflydelse på tekstens ombrydning.
Hvis objektet ikke er rektangulært, og du ønsker, at teksten følger objektets kontur, skal du klikke på knappen Teksttilpasning til højre (under Tekstombrydning i indholdsoversigten).
Hvis du vil ændre, hvor meget afstand der skal være mellem teksten og objektet, skal du justere værdien i feltet Afstand.
Tip: I sidelayoutdokumenter kan du ombryde tekst (i et tekstfelt eller en figur) rundt om et billede eller et andet tekstfelt ved at sikre, at det objekt, du vil ombryde rundt om, er placeret foran tekstfeltet eller figuren: Vælg objektet, og klik derefter på Forrest på fanen Arranger i indholdsoversigten.
Anbring objekter integreret med tekst i et tekstfelt eller en figur
Du kan anbringe billeder, billedgallerier, videoer og figurer i et tekstfelt eller en figur. Det indre (indlejrede) objekt vises automatisk integreret med tekst i det ydre tekstfelt eller den ydre figur (overordnet objekt).
Hvis du ikke allerede har tilføjet et tekstfelt eller en figur på din side, eller du ikke har tilføjet det objekt, du vil anbringe i det, skal du klikke på objektknapperne på værktøjslinjen for at tilføje de objekter, du vil arbejde med.
Vælg det objekt, du vil indlejre, og tryk derefter på Kommando-X (på en Mac) eller Ctrl-X (på en Windows-enhed) for at klippe det.
Dobbeltklik på det tekstfelt eller den figur, som du vil indsætte objektet i, så indsætningsmærket vises inden i det, og tryk derefter på Kommando-V (på en Mac) eller Ctrl-V (på en Windows-enhed) for at indsætte objektet.
Det indsatte objekt integreres i det overordnede objekt. Hvis du ser en klipindikator nederst på objektet, skal du ændre objektets størrelse for at se alt dets indhold.
Hvis du vil tilføje tekst, skal du klikke i det overordnede tekstfelt eller den overordnede figur, så du kan se indsætningsmærket, og så skrive.
Hvis du vælger det integrerede objekt ved en fejltagelse (der vises tre vælgehåndtag), skal du klikke uden for det for at flytte indsætningsmærket til det overordnede objekt.
Tip: Hvis det integrerede objekt er en figur, kan du også anbringe eller indsætte et billede eller en figur i det. Vælg den integrerede figur, dobbeltklik i den for at se indsætningsmærket, og anbring eller indsæt objektet.
Flyt et integreret objekt til siden
Du kan flytte et integreret objekt til siden, så det ikke længere er integreret med tekst eller indlejret i et andet objekt.
Gør en af følgende:
Vælg et integreret objekt i dokumentets brødtekst: Klik på det.
Vælg et integreret objekt i et tekstfelt eller en figur: Dobbeltklik på det.
Det vises tre vælgehåndtag for at angive, at det er valgt.
Klik på Arranger øverst i indholdsoversigten Format til højre.
Klik på Bliv på side eller Flyt til side.
Knappens navn afhænger af, om det valgte objekt er integreret med brødteksten eller inden i et objekt.