Anvend forindstillede afsnitsformater i Pages til iCloud
Et afsnitsformat er et sæt tekstattributter – f.eks. Skrift, skriftstørrelse og -farve – der bestemmer, hvordan teksten i et afsnit skal se ud. De fleste skabeloner indeholder færdige afsnitsformater, som du kan bruge til at:
Opnå et ensartet udseende på forskellige typer tekst: Anvend for eksempel formatet Titel på alle kapiteltitler og formatet Brødtekst på indholdet i kapitlerne, så teksten får et ensartet udseende i hele dokumentet.
Generere en indholdsfortegnelse: Pages til iCloud genererer automatisk en indholdsfortegnelse baseret på de afsnitsformater, der anvendes på afsnittene. Hvis du f.eks. anvender formatet Overskrift på tekst i dit dokument, vises denne tekst i indholdsfortegnelsen.
Gå til Pages til iCloud , og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg et eller flere afsnit i dokumentet, eller klik et vilkårligt sted i et afsnit, hvis du kun vil anvende et format på det pågældende afsnit.
Klik på knappen Format øverst i indholdsoversigten Format til højre.
Klik på lokalmenuen Afsnitsformater, og vælg derefter et format.
Hvis du senere ændrer udseendet af tekst, hvor der er anvendt et afsnitsformat – du kan f.eks. gøre teksten fed eller ændre farven – vises der en stjerne ud for formatets navn på lokalmenuen Afsnitsformater, der angiver, at den valgte tekst, der bruger dette format, er ændret.