Publicer en bog til Apple Books i Pages på iPad
Du kan bruge Pages til at publicere en bog til Apple Books. Pages opretter automatisk et EPUB-arkiv af bogen med de indstillinger, du vælger. Hvis bogen ikke er klar til distribution, og du vil begynde at reklamere for den, kan du angive de nødvendige oplysninger og vise den som en forudbestilling, indtil du er klar til at udgive den. Du kan når som helst opdatere bøger, som du allerede har publiceret.
Gør følgende, inden du begynder:
Gem bogen i iCloud Drive: Hvis bogen er gemt et andet sted, skal du flytte bogen til mappen Pages i iCloud Drive.
iTunes Connect-konto: Hvis du har en iTunes Connect-konto til bogpublicering, skal du sørge for, at du har loginoplysningerne til den Apple-konto, der er knyttet til iTunes Connect-kontoen. Hvis du ikke har en konto, skal du oprette en iTunes Connect-konto. iTunes Connect er et websted, hvor du kan distribuere og administrere bøger i Apple Books.
Indholdsfortegnelse: I de fleste bøger skal der være en indholdsfortegnelse, så læserne kan finde rundt i bogen. Hvis du vil have, at Pages skal kunne oprette en indholdsfortegnelse, skal du anvende afsnitsformater på overskrifterne eller kapitlerne i bogen. Når Pages genererer EPUB-arkivet, oprettes der automatisk en indholdsfortegnelse på grundlag af disse afsnitsformater. Tryk på øverst på skærmen for at tjekke indholdsfortegnelsen. Se Opret en indholdsfortegnelse.
International Standard Book-nr.(ISBN-13): Du behøver ikke et ISBN-13-nr. for at kunne publicere til Apple Books, men hvis du har et, skal du have det ved hånden, for du kan kun angive det, første gang du indsender en bog. Hvis du selv publicerer en bog, kan du ansøge om et ISBN-nr. hos ISBN-myndigheden i dit land.
Publicer til Apple Books
Du kan overføre og publicere en bog på samme tid. Hvis du ikke er klar til at overføre bogen, kan du gøre det muligt at afgive en forudbestilling og overføre bogen senere.
Gå til appen Pages på din iPad.
Åbn bogen, tryk på , og tryk på Publicer til Apple Books.
Tryk på Næste i dialogen Publicer din bog.
Skriv loginoplysningerne til den Apple-konto, der er knyttet til din iTunes Connect-konto til publicering af bøger, og tryk på Log ind.
Vælg “Det er en ny bog”, vælg forhandleren (om nødvendigt), og tryk på Næste.
Følg instruktionerne på skærmen for at angive bogens metadata, og foretag andre valg.
Metadata er f.eks. oplysninger som titel, forfatter, forhandler, sprog og meget mere. Hvis der er en infoknap ved siden af en indstilling, kan du få oplysninger om indstillingen ved at trykke på knappen. Du skal angive en beskrivelse, emnekategori og udgiver. Hvis du ikke har et omslagsbillede, kan du indstille bogens første side som omslag.
Du kan angive et sideudsnit på op til 15 sider, der skal bruges som eksempel på et uddrag. Hvis du ikke angiver et sideudsnit, vælges der et automatisk.
Hvis du vil gøre det muligt at forudbestille bogen og ikke vil overføre bogen eller angive et eksempel med det samme, skal Forudbestil indstilles til Ja, Overfør bog til Nej, og Inkluder eksempel til Nej. Du kan overføre og bogen og eksemplet senere.
Hvis du ikke overfører bogen eller inkluderer et eksempel nu, skal du fortsætte til trin 7. Ellers skal du trykke på Næste og så på Se eksempel på bog eller Se eksempeludsnit.
Eksemplet åbnes i Bøger på din enhed, så du kan kontrollere, at det ser rigtigt ud. Hvis du har angivet mere end en kategori eller mere end en rolle, f.eks. Forfatter og Redaktør, vises kun en af dem i eksemplet.
Tryk på Overfør.
Når bogen (eller dens metadata, hvis du ikke overfører den endnu) overføres, vises der en meddelelse om, at du skal publicere den med iTunes Connect.
Tryk på Gå til iTunes Connect.
Siden iTunes Connect åbnes i Safari.
Skriv loginoplysningerne til den Apple-konto, der er knyttet til din iTunes Connect-konto til publicering af bøger.
Tryk på Mine bøger på siden iTunes Connect, og vælg den bog, du har indsendt.
Hvis bogen ikke vises, skal du vente et par minutter, til den er overført. Når du vælger bogen, vises dens metadata og andre oplysninger, du har angivet, på resumesiden.
Tryk på Rettigheder og priser og derefter på Tilføj nye områder.
Følg instruktionerne på skærmen, og angiv rettigheder og priser for de områder, du vælger.
Hvis du gør det muligt at forudbestille, kan du også indstille startdatoen for forudbestilling.
Tryk på OK, når du er færdig.
Opdater en publiceret bog, eller afslut publicering af en bog med forudbestilling
Du kan altid opdatere en tidligere publiceret bog eller overføre en bog, som har kunnet forudbestilles. Begge dele betragtes som opdateringer, selvom der ikke tidligere har været overført en bog eller et eksempel.
Gå til appen Pages på din iPad.
Åbn bogen, tryk på , og tryk på Publicer til Apple Books.
Tryk på Næste i dialogen Publicer din bog.
Skriv loginoplysningerne til den Apple-konto, der er knyttet til din iTunes Connect-konto til publicering af bøger, og tryk på Log ind.
Vælg “Det er en opdatering til tidligere indsendt bog”, tryk på lokalmenuen, og vælg bogen.
Accepter det foreslåede versionsnummer, eller angiv dit eget, og tryk på Næste.
Hvis du opdaterer en tidligere publiceret bog og vil fortælle læserne, hvad der er ændret, skal du angive disse oplysninger i tekstfeltet Nyheder i denne version.
Foretag evt. andre ændringer i oplysningerne om bogen, og tryk på Næste.
Tryk på Overfør.
Når bogen er overført, vises der en meddelelse om, at du skal publicere den med iTunes Connect.
Tryk på Gå til iTunes Connect.
Siden iTunes Connect åbnes i Safari.
Skriv loginoplysningerne til den Apple-konto, der er knyttet til din iTunes Connect-konto til publicering af bøger.
Vælg Mine bøger på siden iTunes Connect, og vælg den bog, du har indsendt.
Bogens metadata og andre oplysninger, du har angivet, vises på resumesiden.
Hvis du får brug for at ændre oplysningerne om rettigheder og priser, skal du trykke på Tilføj nye områder og foretage evt. justeringer.
Tryk på OK, når du er færdig.
Bogen skal gennemgås og godkendes, før den bliver tilgængelig i Apple Books. Du kan kontrollere status for bogen under Mine bøger i iTunes Connect.
Du kan få flere oplysninger om publicering til Apple Books i denne Apple Support-artikel og i Apple Books-retningslinjerne for formatering. Du kan finde oplysninger om, hvordan du kan skrive, publicere, markedsføre og sælge din bog på Apple Books, på authors.apple.com.