Brugerhåndbog til Pages på iPhone
- Velkommen
- Nyheder
- Copyright
Tilføj datoen og tidspunktet i Pages på iPhone
I et tekstbehandlingsdokument kan du føje dato og tid til et sidehoved, en sidefod eller et andet sted på siden. I et sidelayoutdokument kan du føje dato og tid til et sidehoved, en sidefod eller et andet sted på siden.
Gå til appen Pages på din iPhone.
Åbne et dokument, og tryk to gange på siden for at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor du vil tilføje dato og tid.
Du kan anbringe det i sidehovedet eller sidefoden ved at trykke på , trykke på Dokumentindstillinger, trykke på Dokumentlayout, trykke på Flere indstillinger og derefter trykke i et af de tre tekstfelter (du kan bruge en hvilken som helst kombination af felterne til sidehovedet og sidefoden). I Tilføj og fjern sidehoveder og sidefødder kan du læse mere om, hvordan du redigerer sidehoveder og sidefødder.
Tryk på på den hurtige formatlinje over tastaturet, og tryk derefter på Dato & tid.
Bemærk: Hvis du ikke kan se den hurtige formatlinje, skal du måske slå den til. Tryk på , tryk på Indstillinger, og slå Vis hurtig formatlinje til.
Klik på den dato og tid, som blev indsat, og gør derefter et af følgende:
For at ændre dato- og tidsformater: Tryk på Format, og vælg derefter, hvordan dato og tid skal vises i feltet.
For at ændre datoen og tidspunktet: Tryk på betjeningsmuligheden ved siden af Dato, og vælg derefter datoen og tidspunktet, der skal vises i feltet.
Bemærk: Som standard vises datoen og tidspunktet kun i det valgte felt. Tryk på knappen Opdater alle felter for at ændre datoen og tidspunktet i alle felter i dokumentet.
Hvis du senere vil ændre datoen, tidspunktet eller formatet, skal du trykke på datoen og tidspunktet i dokumentet igen.