Eksporter adgangskoder fra din Mac til et arkiv
Du kan eksportere adgangskoden til en enkelt app eller et enkelt websted eller alle dine adgangskoder til et CSV-arkiv.
ADVARSEL: Adgangskoder, som du eksporterer, bliver ikke krypteret og er synlige for alle, der har adgang til arkivet. Når du har importeret adgangskoderne i en anden adgangskodeapp, skal du slette det eksporterede arkiv.
Eksporter adgangskoden til en enkelt app eller et enkelt websted
Gå til appen Adgangskoder på din Mac.
Find og vælg kontoen.
Vælg Arkiv > Eksporter den valgte adgangskode til arkiv.
Klik på Eksporter adgangskode.
Vælg, hvor det eksporterede adgangskodearkiv skal gemmes, og klik på Gem.
Eksporter alle adgangskoder
Gå til appen Adgangskoder på din Mac.
Vælg Arkiv > Eksporter alle adgangskoder til arkiv.
Klik på Eksporter adgangskoder.
Vælg, hvor det eksporterede adgangskodearkiv skal gemmes, og klik på Gem.
Bemærk: Du kan ikke eksportere Wi-Fi-adgangskoder, adgangskoder, som du har delt med en gruppe (medmindre du oprettede gruppen), eller få adgang til Log ind med Apple-konti.