Gode råd om oprettelse af sikre adgangskoder på Mac
Den sikreste adgangskode er ofte den adgangskode, som Safari opretter for dig. Når du skal oprette en ny adgangskode til et websted, foreslår Safari en entydig adgangskode, der er svær at gætte, og gemmer den i din iCloud-nøglering. Safari skriver automatisk koden, næste gang du skal logge ind på webstedet, så du ikke behøver at huske den eller skrive den på nogen af dine enheder. Se Indstil iCloud-nøglering til at autoudfylde oplysninger.
Hvis du alligevel foretrækker at oprette din egen adgangskode:
Vælg en adgangskode på otte eller flere tegn med en blanding af forskellige typer tegn.
Brug ikke navne, ord fra ordbøger, telefonnumre, datoer eller simple kombinationer af disse.
Undgå at bruge et mønster af tastaturtegn, f.eks. en række tegn, der kommer lige efter hinanden i en vandret eller diagonal linje.
Brug en række af tilfældige tegn. Brug en blanding af store og små bogstaver, tal, skilletegn og (hvis webstedet eller emnet tillader det) tegn, der skrives, mens Alternativtasten holdes nede.
Tilføj et stikord til en adgangskode for at minde dig om adgangskoden.