Tjekliste 1: Begræns adgangen til enhed og konto
Det er meget vigtigt at sikre adgangen til dine enheder og din Apple-konto af hensyn til din personlige teknologirelaterede sikkerhed. Denne tjekliste indeholder relaterede fremgangsmåder til at gennemgå og opdatere oplysninger, så du kan begrænse det, du deler fra din enhed, til kun dem, du vil give adgang til.
VIGTIGT: Hvis du har en iPhone med iOS 16 eller en nyere version, kan du bruge funktionen Sikkerhedskontrol.
Begræns adgangen til dine enheder
Gennemgå enheder, der er logget ind på din Apple-konto, ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > Enheder. Hvis du vil fjerne en enhed, du ikke genkender, skal du trykke på enhedens navn og vælge “Fjern fra konto”. Du kan få flere oplysninger i Beskyt din Apple-konto.
Kontroller, om der er et uventet Face ID eller Touch ID-fingeraftryk på din enhed.
Gennemgå dine personlige oplysninger og sikkerhedsoplysningerne i din Apple-konto ved at logge ind på webstedet om Apple-konto. Du kan få flere oplysninger i Beskyt din Apple-konto.
Hvis du bruger tofaktorgodkendelse, bør du kontrollere de godkendte enheder for at se, om der er nogen, du ikke genkender.
Gennemse apps, der er installeret på din enhed, for at se, om der er nogen, du ikke genkender eller ikke mener at have installeret. Du kan læse, hvordan du gør, i Gennemse og slet apps.
Se efter, om der en potentielt ukendt konfigurationsprofil til administration af mobile enheder (MDM). MDM-profiler installeres typisk af arbejdsgivere, skoler eller andre officielle organisationer. Du kan læse, hvordan du gør, i Gennemse og slet konfigurationsprofiler.
Gennemgå og administrer det, du deler, vha. Tjekliste 3: Administrer indhold.
Du kan se strategier til at beskytte dig selv løbende i vejledningen Forbliv sikker.
Se Andre supportressourcer, hvis du vil have andre former for hjælp (f.eks. brugervejledninger til enheder eller Apple-support).