Del fotos ved hjælp af andre apps og websteder i Fotos på Mac
Du kan nemt dele dine fotos til et websted fra tredjeparter ved at føje en udvidelse til webstedet til menuen Del.
Når du åbner menuen Del, vises en liste med udvidelser, som Fotos allerede bruger. Hvis du vil dele vha. andre apps, kan du hente appsene (og deres udvidelser til deling), fra Mac App Store og derefter slå udvidelserne til på menuen Del.
I appen Fotos på din Mac skal du klikke på knappen Del på værktøjslinjen.
Menuen Del åbnes med de udvidelser, som Fotos allerede bruger.
Vælg Mere på menuen Del.
Vinduet Udvidelser i Systemindstillinger åbnes.
Klik på menuen Del til venstre, og vælg derefter afkrydsningsfeltet ud for hver udvidelse, du vil føje til lokalmenuen Del.
Når du har føjet udvidelsen til menuen Del, kan du vælge fotos og dele dem med appen eller webstedet fra tredjeparten.