Del podcasts på Mac
Hvis du finder en serie, du kan lide, kan du dele den med andre på forskellige måder. Hvis du deler serien med Beskeder, kan modtageren se den under Delt med dig i sin Podcasts-app. Se Lyt til podcasts, der er delt med dig.
Klik på Serier eller Senest opdateret i indholdsoversigten i appen Podcasts på din Mac. Du kan også klikke på et emne under Apple Podcasts eller søge efter en serie.
Vælg en serie for at se siden med oplysninger, klik på knappen Mere , og vælg, hvordan du vil dele serien:
Med AirDrop, Mail, Beskeder eller Noter: Vælg en app, og tilføj modtagerens oplysninger. Personer, du har sendt beskeder til for nylig, vises over mulighederne for deling. Klik på et navn for hurtigt at dele serien med vedkommende i Beskeder.
Med et link: Vælg Kopier link, og indsæt det i et andet dokument eller en anden app, f.eks. Mail. Når modtageren klikker på linket, åbnes serien i Podcasts.