
Flyt påmindelser og lister på Mac
Træk påmindelser og lister med påmindelser for at organisere dem. Du kan flytte en eller flere påmindelser på en liste eller til en anden liste, ændre rækkefølgen på lister med påmindelser og arbejde med grupper af lister med påmindelser. Kommando-klik eller skift-klik for at vælge flere påmindelser eller lister.
Bemærk: Alle de funktioner i Påmindelser, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger opgraderede iCloud-påmindelser. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.
Brug appen Påmindelser
på din Mac, og vælg Oversigt > Vis indholdsoversigt.
Gør et af følgende:
Skift rækkefølge på påmindelser: Træk påmindelser op eller ned på listen.
Du kan ikke trække påmindelser, der er sorteret automatisk, eller påmindelser på de smarte lister I dag og Med flag.
Hvis du trækker en påmindelse, der har underopgaver, flyttes underopgaverne sammen med den.
Hvis du trækker en påmindelse på den smarte liste Planlagt til en anden dato, opdateres påmindelsens datoindstilling.
På oversigten med den smarte liste Alle kan du trække påmindelser på en liste til en anden liste.
Flyt påmindelser til en anden liste: Vælg en eller flere påmindelser, og træk dem til en anden liste i indholdsoversigten.
Flyt kopier af påmindelser: Vælg en eller flere påmindelser, vælg Rediger > Kopier, vælg den liste i indholdsoversigten, hvor kopierne skal tilføjes, og vælg derefter Rediger > Sæt ind.
Skift rækkefølge på lister over påmindelser: Træk lister over påmindelser op eller ned i indholdsoversigten. (Du kan ikke trække en liste til en anden konto).
Opret en gruppe lister med påmindelser: Vælg en eller flere lister med påmindelser i indholdsoversigten, træk dem til en anden liste, og skriv et navn til den nye gruppe.
Flyt lister med påmindelser til en eksisterende gruppe: Vælg en eller flere lister med påmindelser i indholdsoversigten, og træk dem til gruppen.