Marker påmindelser som færdige eller ufærdige på Mac
Marker en påmindelse som færdig for at vise, at den er afsluttet. Påmindelsen gemmes, men den er skjult på listen. Du kan rulle til toppen af en liste for at se de færdige påmindelser.
Bemærk: Alle de funktioner i Påmindelser, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger opgraderede iCloud-påmindelser. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.
Marker påmindelser som færdige
Gør et af følgende i appen Påmindelser på din Mac:
Fra en notifikation: Klik på Færdig i en påmindelsesnotifikation, når den vises i øverste højre hjørne af din skærm.
En påmindelse: Vælg cirklen ud for påmindelsens navn.
Flere påmindelser: Vælg påmindelserne, og vælg derefter cirklen ud for en af påmindelserne (eller tryk på på Touch Bar).
Hvis en påmindelse er indstillet til at vise notifikationer flere gange, og du markerer den som færdig, flyttes påmindelsen for den pågældende dag til området for færdige påmindelser på listen. Påmindelser for den næste gentagede dato vises på listen over påmindelser.
Hvis du afslutter en påmindelse, hvis seneste notifikation du valgte at ignorere, bliver du ikke informeret om påmindelsen igen. Se Administrer notifikationer fra Påmindelser.
Marker en påmindelse som ufærdig
Du kan markere en færdig påmindelse som ufærdig, så den vises på listen med påmindelser igen. Hvis påmindelsen er indstillet, så du får vist notifikationen gentagne gange, fjernes denne indstilling.
Brug appen Påmindelser på din Mac, rul til toppen af listen med påmindelser, til du ser Færdig, og klik på Vis.
Marker påmindelser som ufærdige på en af følgende måder:
En påmindelse: Fravælg cirklen ud for dens navn.
Flere påmindelser: Vælg påmindelserne, og fravælg derefter cirklen ud for et af deres navne (eller tryk på på Touch Bar).