Brug privat browser i Safari på Mac
Når du bruger private browservinduer, gemmes oplysninger om din browserhistorik ikke, og de websteder, du besøger, deles ikke med dine andre enheder.
Åbn et privat browservindue
Vælg Arkiv > Nyt privat vindue, eller skift til et Safari-vindue, der allerede bruger Privat browser. I et vindue, der bruger Privat browser, er det smarte søgefelt mørkt med hvid tekst.
Når du bruger et privat browservindue:
Søgninger, der er foretaget i en fane, er isoleret fra søgninger foretaget i en anden fane, så de websteder, du besøger, ikke kan spore dine aktiviteter på tværs af flere sessioner.
Websteder, du besøger, og dine oplysninger til Autoudfyld gemmes ikke.
Dine åbne websider lagres ikke i iCloud, så de vises ikke, når du ser alle dine åbne faner fra andre enheder.
Dine seneste søgninger er ikke inkluderet på listen over resultater, når du bruger det smarte søgefelt.
Emner, du henter, inkluderes ikke på listen med overførsler. (Emnerne forbliver dog på computeren.)
Hvis du bruger Handoff, overføres private browservinduer ikke til dine iOS-enheder eller andre Mac-computere.
Ændringer i dine cookies eller data fra websteder gemmes ikke.
Tilbehør, der understøtter privat browser, holder op med at opbevare cookies og andre oplysninger til sporing.
Websteder kan ikke ændre oplysninger lagret på din enhed, så de tjenester, der normalt er tilgængelige disse steder, virker måske på en anden måde, indtil du slår privat browser fra.
Bemærk: Intet af ovenstående gælder i andre Safari-vinduer, som evt. er åbne og ikke bruger Privat browser.
Åbn altid vinduer med Privat browser
Vælg Safari > Indstillinger, klik på Generelt, klik på lokalmenuen “Safari åbnes med”, og vælg derefter “Et nyt privat vindue”.
Hvis du ikke kan se denne mulighed, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Generelt og sørge for, at “Luk vinduer, når et program sluttes” er valgt.
Stop Privat browser
Luk det private browser vindue, og skift til et andet Safari-vindue, der ikke bruger Privat browser, eller vælg Arkiv > Nyt vindue for at åbne et vindue, der ikke bruger Privat browser. Endnu større forbedring af anonymiteten:
Slet evt. emner, du har hentet, mens du brugte private browservinduer.
Luk evt. private browservinduer, der stadig er åbne, for at forhindre andre personer i at bruge knapperne Frem og Tilbage til at se sider, som du har besøgt med dem.
Ud over at bruge private browservinduer kan du administrere cookies og data fra websteder lagret af alle websteder og undgå sporing mellem websteder.
Hvis du glemmer at bruge et privat browservindue, kan du rydde din browserhistorik.