Opret en ny hjem-automatisering i Genveje på iPhone eller iPad
Med hjem-automatisering kan du automatisere tilbehør og scener i dit hjem, når en bestemt begivenhed finder sted. Du kan også oprette avanceret hjem-automatisering vha. handlinger. Med avanceret hjem-automatisering kan du bruge logik til at betjene enheder – f.eks.: Slå ventilatoren til, hvis temperaturen overstiger 21º C.
Automatiser tilbehør og scener
Gør et af følgende i appen Genveje på din iPhone eller iPad:
Hvis det er din første automatisering: Tryk på Automatisering , tryk på Ny automatisering, rul ned, og tryk derefter på Opret Hjem-automatisering.
Hvis du tidligere har oprettet en automatisering: Tryk på Automatisering , tryk på foroven, rul ned, og tryk derefter på Opret Hjem-automatisering.
Vælg en udløser, som f.eks. Personer ankommer eller Et konkret tidspunkt på dagen.
Du kan få flere oplysninger i Udløsere af hjem-automatisering i Genveje på iPhone eller iPad.
Vælg udløsermuligheder, og tryk derefter på Næste.
Vælg tilbehør og scener, som skal automatiseres, og tryk derefter på Næste.
Der er flere oplysninger i Apple-supportartiklen Indstil og brug appen Hjem.
Gør et af følgende:
Tryk på en scene for at se et eksempel på scenen.
Tryk på et tilbehør for at tænde eller slukke for det.
Tip: Hvis du konfigurer tilbehør til at blive tændt vha. hjem-automatisering, kan du indstille det til at blive slukket igen efter et bestemt tidsinterval.
Hold fingeren på et tilbehør for at konfigurere det.
Tryk på Test denne automatisering for at teste din automatisering.
Tryk på OK.
Konverter en automatisering til en genvej
Når du konverterer hjem-automatisering til en genvej, kan du kombinere handlinger for at automatisere tilbehør i dit hjem baseret på logik og data fra eksterne kilder.
Gør et af følgende i appen Genveje på din iPhone eller iPad:
Hvis det er din første automatisering: Tryk på Automatisering .
Hvis du tidligere har oprettet en automatisering: Tryk på Automatisering , og tryk så på i det øverste højre hjørne.
Tryk på Opret hjem-automatisering.
Vælg en udløser, som f.eks. Personer ankommer eller Et konkret tidspunkt på dagen.
Du kan få flere oplysninger i Udløsere af hjem-automatisering i Genveje på iPhone eller iPad.
Vælg udløsermuligheder, og tryk derefter på Næste.
Rul ned, og tryk derefter på Konverter til genvej.
Tryk på søgefeltet nederst på skærmen.
Der vises en liste med handlingskategorier.
Du kan se alle de tilgængelige handlinger, du kan føje til din automatisering, ved at trykke på øverst på listen, og du kan søge efter en bestemt handling ved at skrive et udtryk i søgefeltet.
Du kan få flere oplysninger i Del genveje på iPhone eller iPad.
Du føjer en handling til automatiseringen ved at holde fingeren på en handling på listen og derefter trække den til den ønskede placering i redigeringsværktøjet til automatisering.
Du kan også trykke på en handling for at tilføje den nederst på handlingslisten i redigeringsværktøjet til automatisering.
Tilføj alle de handlinger, du har brug for til din automatisering.
Tip: Du kan ændre handlingernes rækkefølge ved at trække dem til forskellige placeringer i redigeringsværktøjet til automatisering.
Tryk på for at teste din automatisering.
Tryk på for at stoppe automatiseringen.
Tryk på Næste.
Der vises en oversigt over din automatisering.
Tryk på OK.
Du kan også oprette hjem-automatisering med appen Hjem Home, se denne Apple-supportartikel.