
Om URL-typer i Genveje
Du kan bruge URL-typer i Genveje. URL-typen er den del af et link, der definerer den type program, din enhed bruger til at åbne en URL-adresse. Mange apps understøtter URL-typer: FaceTime bruger URL-typer til at foretage opkald, når en URL-adresse, der begynder med facetime://
, åbnes, og Safari håndterer URL-adresser, som begynder med http://
.
URL-typen til Genveje, shortcuts://
, starter appen Genveje fra et link for at udføre en opgave, f.eks. importere eller afvikle en genvej. Disse links kan være praktiske i mange sammenhænge, f.eks. på internettet, eller når Genveje bruges sammen med andre apps, der understøtter åbning af URL-adresser, f.eks. Launcher eller Launch Center Pro.
Du kan også åbne URL-adresser vha. typer leveret af andre apps i dine genveje. Det gør du ved at bruge handlingen Åbne URL-adresse eller Åbne URL-adresse til X-Callback.