Del genveje på iPhone eller iPad
Du kan dele dine genveje med venner via iCloud eller som et arkiv. Du kan føje importspørgsmål til din genvej, før du deler den, for at gøre den mere personlig på din vens enhed.
Del en genvej via iCloud
Tryk på på en genvej i appen Genveje på din iPhone eller iPad.
Tryk på i redigeringsværktøjet til genveje, og gør derefter et af følgende:
Del en genvej via en app: Tryk på en app (såsom Beskeder eller Mail) i rækken med muligheder for deling, og brug så appen til at sende linket.
Når modtageren trykker på linket, vises en beskrivelse af genvejen. Når modtageren trykker på Hent genvej, føjes genvejen til modtagerens genvejssamling.
Del en genvej som et kopieret link: Tryk på Kopier iCloud-link, tryk på Kopier link, og indsæt så linket i en app til deling (såsom Beskeder eller en e-mailapp).
Når modtageren trykker på linket, vises en beskrivelse af genvejen. Når modtageren trykker på Hent genvej, føjes genvejen til modtagerens genvejssamling.
Tip: Du kan også dele en genvej ved at trykke på pil ned ved siden af navnet på genvejen i redigeringsværktøjet til genveje og derefter vælge Eksporter arkiv.
Del en genvej som et arkiv
Tryk på på en genvej for at åbne den i redigeringsværktøjet til genveje i appen Genveje på din iPhone eller iPad, og tryk derefter på .
Tryk på Indstillinger, tryk på Arkiv, og vælg en af følgende muligheder:
Alle: Alle kan afvikle din genvej. Apple modtager en kopi af din genvej til kontrol (for at forhindre uautoriseret manipulation, når du deler den).
Personer, der kender mig: Kun personer, der har dig i deres kontakter, kan afvikle genvejen. Dine kontaktoplysninger vil være angivet i arkivet til genvejen.
Tryk på OK.
Gør et af følgende:
Send en genvej som et vedlagt arkiv i en app til deling: Tryk på en app (såsom Beskeder eller Mail) i rækken med muligheder for deling, og brug så appen til at sende det vedlagte arkiv.
Når modtageren trykker på linket, vises en beskrivelse af genvejen. Når modtageren trykker på Tilføj genvej, føjes genvejen til modtagerens genvejssamling.
Gem genvejen i appen Arkiver: Tryk på Gem i Arkiver, og vælg en placering på din enhed eller i iCloud Drive.
Tip: Du kan også dele en genvej ved at trykke på pil ned ved siden af navnet på genvejen i redigeringsværktøjet til genveje og derefter vælge Eksporter arkiv.
Stop deling af en genvej
Når du har delt en genvej, er genvejens link tilgængeligt i iCloud (https://www.icloud.com/shortcuts/genvejens id). Hvis du vil stoppe delingen af en genvej, skal du først åbne genvejens link i appen Genveje og derefter åbne genvejen i appen for at få adgang til knappen Stop deling.
Tryk på på den delte genvej i appen Genveje på din iPhone eller iPad, og tryk derefter på .
Tryk på Kopier iCloud-link, og tryk derefter på Kopier link i den dialog, der vises.
Åbn Safari på din enhed, indsæt linket i søgefeltet, og tryk derefter på Gå.
Genvejen vises på websiden.
Skub ned fra midten af skærmen for at vise knappen Åbn i Genveje, og tryk derefter på Åbn.
Genvejen åbnes i appen Genveje.
Tryk på øverst til højre, og tryk derefter på Stop deling.
Tryk på Stop deling i den dialog, der vises.