Stream indhold med Deling i hjemmet på Apple TV
Du kan streame musik, film, tv-udsendelser, fotografier og andet iTunes-indhold fra en computer eller iOS-enhed til Apple TV. Både enheden og Apple TV skal være konfigureret til at bruge samme iTunes-konto, og begge skal have Deling i hjemmet slået til.
Brug Deling i hjemmet på Apple TV
Åbn Indstillinger på Apple TV, og gå til Konti > Deling i hjemmet.
Slå Deling i hjemmet til, og skriv dit Apple-id og din adgangskode.
Gør følgende for at konfigurere dine enheder:
Konfigurer en computer: Gå til Arkiv > Deling i hjemmet i iTunes, og vælg Slå Deling i hjemmet til. Skriv dit Apple-id og din adgangskode, og klik derefter på Slå Deling i hjemmet til.
Bemærk: I Windows 7 og Windows 8 er menuerne i iTunes skjult som standard. Hold Alt-tasten nede for at få vist dem kortvarigt.
Konfigurer en iOS-enhed: Gå til Indstillinger > Videoer eller Musik på enheden. Slå Deling i hjemmet til, og skriv dit Apple-id og din adgangskode.
Når du har konfigureret alle dine enheder med samme Apple-id, skal du åbne Computere på hjemmeskærmen på Apple TV.
Biblioteker fra dine delte enheder vises, og du kan se eller afspille indhold fra alle biblioteker.