
Importer medier med Deling i hjemmet i Apple TV-appen på Mac
Med Deling i hjemmet kan du importere købte film og tv-udsendelser til flere Mac-computere i hjemmet.
Bemærk: Du skal have et Apple-id for at kunne bruge Deling i hjemmet.
Importer emner fra andre biblioteker vha. deling i hjemmet
Når Deling i hjemmet er slået til på flere computere, kan du importere købte, overførte film og tv-udsendelser fra mediebiblioteket på én computer til en anden. Du kan importere op til fem forskellige biblioteker.
På den Mac, du vil importere fra, skal du slå Deling i hjemmet til og åbne Apple TV-appen
.
Du skal sikre dig, at Deling i hjemmet er slået til på den Mac, du importerer til, og derefter åbne Apple TV-appen
.
I indholdsoversigten skal du flytte markøren til højre for overskriften Bibliotek, klikke på Rediger, vælge Deling i hjemmet og derefter klikke på OK (ved siden af Bibliotek).
Bemærk: Hvis du tidligere har føjet Deling i hjemmet til indholdsoversigten, kan du springe dette trin over.
Vælg Deling i hjemmet i indholdsoversigten, og klik derefter på delt bibliotek til højre.
Klik på lokalmenuen Vis nederst i vinduet, og vælg “Emner ikke i mit bibliotek”.
Vælg en delt bibliotekskategori til venstre (eksempelvis Film eller Tv-udsendelser), og vælg de emner, du vil importere, til højre. Klik derefter på Importer.
Importer automatisk nye køb fra en anden computer
Hver gang du henter et emne, du har købt, til en computer på dit delte netværk i hjemmet, kan du få emnet til også at blive hentet automatisk til de andre computere på netværket.
I Apple TV-appen
på din Mac skal du flytte markøren til højre for overskriften Bibliotek i indholdsoversigten, klikke på Rediger, vælge Deling i hjemmet og derefter klikke på OK (ved siden af Rediger).
Bemærk: Hvis du tidligere har føjet Deling i hjemmet til indholdsoversigten, kan du springe dette trin over.
Vælg Deling i hjemmet i indholdsoversigten, og klik derefter på delt bibliotek til højre.
Klik på Indstillinger nederst i vinduet.
Vælg de typer indhold, der skal importeres automatisk, og klik derefter på OK.
Hvis en delt computer ikke vises, når Deling i hjemmet er slået til, kan du prøve at slutte og åbne Apple TV-appen igen eller slå Deling i hjemmet fra og derefter til i Systemindstillinger på begge computere.