Brug VoiceOver til at navigere, sortere og skifte rækkefølge i tabeller på Mac
Du kan navigere i tabeller efter række og kolonne på flere forskellige måder i VoiceOver. Du kan også sortere og ændre rækkefølge på kolonner.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Naviger i rækker
Hør en rækkeoverskrift: Tryk på VO-R.
Hør en række fra VoiceOver-markøren til slutningen af rækken: Tryk på VO-R-R.
Du kan få VoiceOver til at læse teksten i overskriften op, når den navigerer i en tabelrække, hvilket kan være praktisk til identifikation af indholdstypen i hver celle i en række. Det gør du ved at åbne Hjælpeprogrammet VoiceOver (tryk på VO-F8, når VoiceOver er slået til), klikke på kategorien Regler og derefter klikke på Meddelelser.
Naviger i kolonner
Hør en kolonneoverskrift: Trykke på VO-C.
Hør en kolonne fra VoiceOver-markøren til bunden af kolonnen: Tryk på VO-C-C.
Flyt op eller ned i en kolonne: Tryk på pil op eller pil ned.
VoiceOver giver ikke besked om tomme kolonner, når du navigerer vha. piletasterne, medmindre regelniveauet til tabeller er indstillet til Høj. Se Tilpas regler i VoiceOver.
Sorter kolonner
Tryk på VO-| for at flytte til sorteringsknappen i en kolonneoverskrift, og tryk derefter på VO-mellemrumstast.
Hvis tabellen også indeholder en rækkeoverskrift, vises en menu, hvor du vælger en kolonne- eller rækkeoverskrift, når du trykker på VO-|. Tryk på VO-højrepil, indtil du hører den ønskede overskrift, og tryk derefter på mellemrumstasten for at flytte til sorteringsknappen i den overskrift.
Du kan navigere til andre koloner og sortere dem.
Tryk på VO-|, når du er færdig med at sortere kolonnerne.
Skift rækkefølge på kolonner
Naviger til den kolonne, du vil flytte, og tryk på VO-| for at flytte til kolonneoverskriften.
Tryk på VO-, for at markere kolonnen til flytning.
Naviger til overskriften på den kolonne, der skal være efter den markerede kolonne, og tryk derefter på VO-< for at indsætte den markerede kolonne foran den.
Tryk på VO-|, når du er færdig med at ændre rækkefølge.
Tryk på VO-Kommando-\ i en disposition for at flytte til niveauet over den aktuelle celle.