Eksporter, importer og nulstil indstillinger til VoiceOver på Mac
Du kan eksportere, importere og nulstille dine indstillinger til VoiceOver.
Tip: Hvis du nemt vil kunne bruge dine indstillinger på andre Mac-computere og sørge for, at du altid har en opdateret kopi af de aktuelle indstillinger, skal du bruge bærbare indstillinger. Se Brug bærbare indstillinger til VoiceOver.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Eksporter indstillinger
Åbn Hjælpeprogrammet VoiceOver (tryk på VO-F8, når VoiceOver er slået til).
Vælg Arkiv > Eksporter indstillinger, vælg, hvor arkivet skal gemmes, vælg den type indstillinger, du vil eksportere, på lokalmenuen, og klik derefter på Gem.
Standardarkivnavnet viser, hvilken type indstillinger der er eksporteret, og har endelsen .voprefs. Arkivet afspejler ikke de ændringer, du foretager i indstillinger, efter at du eksporterer det.
Importer indstillinger
Åbn Hjælpeprogrammet VoiceOver (tryk på VO-F8, når VoiceOver er slået til).
Vælg Arkiv > Importer indstillinger, vælg det indstillingsarkiv, du vil importere, og klik derefter på Åbn.
VoiceOver erstatter de aktuelle indstillinger af den pågældende type med dem i arkivet. Hvis du importerer webpunkter eller mærker, kombinerer VoiceOver dem med eksisterende webpunkter eller mærker.
Når du importerer indstillingsarkiver, importeres indstillinger, som ikke længere er tilgængelige i VoiceOver, ikke.
Nulstil indstillinger
Vigtigt: Eksporter først dine indstillinger, så du har en sikkerhedskopi.
Åbn Hjælpeprogrammet VoiceOver (tryk på VO-F8, når VoiceOver er slået til).
Vælg Arkiv, og vælg, om du vil nulstille almindelige, specielle (som aktive punkter eller tasttildelinger i Tastaturstyring) eller alle VoiceOver-indstillinger til deres standardværdier.
Hvis du har bærbare indstillinger på en ekstern disk og nulstiller de grundlæggende eller alle VoiceOver-indstillinger på din Mac, genkender VoiceOver ikke længere disken med bærbare indstillinger og synkroniserer ikke VoiceOver-indstillinger på Mac og disken. Hvis du vil synkronisere VoiceOver-indstillinger igen, skal du indstille disken med de bærbare indstillinger igen.